Emner til VKO/speciale-pakke, 02-02-2011 – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > For studerende og forskningsinteresserede læger > Emner til VKO/speciale...

Emner til VKO/speciale-pakke, 02-02-2011


Projektet Diabetesomsorg i almen praksis

1. Vægtaftaler imellem patienter med type 2 diabetes og deres behandlere og disse aftalers betydning for forløbet af patienternes vægt
I projektet ”Diabetesomsorg i almen praksis” (DIAP) har vi aftaler fra ca. 10.000 konsultationer registreret, og vi har allerede lavet en del analyser. Det kunne være interessant for en specialestuderende at lave en litteratursøgning og et oplæg til en projektbeskrivelse for at være med til at vurdere, om vi skal gå videre med disse analyser.
2. Den prognostiske værdi af hæmaturi ved diabetesdiagnosen for død og morbiditet de efterfølgende 20 år
Der foreligger allerede dele af en litteratursøgning, og der skal skrives en projektbeskrivelse med en detaljeret analyseplan. Dette er ikke en let opgave for en specialestuderende, men der foreligger, så vidt vides, ikke forskning på netop dette område.
3. Har det betydning for det randomiserede forsøgs effektevaluering, om patienterne med type 2 diabetes må indkaldes til den afsluttende 6-årskontrol?
I et randomiseret forsøg er der ofte meget tættere kontakt til interventionsgruppen end til kontrolgruppen. Når forsøget så skal gøres op, er det ofte lettere at få kontakt med interventionspatienterne. Hvilken betydning har det for vurderingen af forsøgets effekt? Dette er et interessant, og så vidt vides ikke særlig grundigt belyst, metodespørgsmål, som kan belyses i DIAPs datamateriale. Der er brug for, at den specialestuderende laver en grundig afsøgning af litteraturen, sætter sig ind i de tilgængelige data fra DIAP og laver et udkast til en kort projektbeskrivelse.
4. Lægernes telefontids indflydelse på kvaliteten af deres patienters diabetesbehandling de første 6 til 20 år efter diagnosen
Bygger på en antagelse om, at lægers valg af telefontid (tidspunkter hvor ledelsen af DIAP fik lov til at ringe til projektlægerne fra 1989-1995) er en proxy variabel for lægers strukturering af deres dagligdag og dermed for, om lægerne kan yde ”structured diabetes care”. Her kan den specialestuderende gennemgå litteraturen i søgen efter denne proxy variabel og andre oplagte ”organisations”-variabler. Målet er at lave en projektbeskrivelse med et udkast til en analyseplan.
5. Betydningen af lægernes projektkursus-deltagelse for deres diabetespatienters HbA1c
Der er lavet upublicerede, grundige analyser af disse sammenhænge i DIAP. Resultaterne er morsomme, også selv om det endelige resultat er ”negativt”. Vi overvejer, om resultatet kan publiceres og vil gerne have hjælp i disse overvejelser i form af en grundig litteratursøgning på dette store forskningsfelt. Der skal også laves en projektbeskrivelse med et udkast til en analyseplan, som måske skal indbefatte andre outcomes end HbA1c.
6. Synsstyrkens prædiktive værdi for død hos patienter med type 2 diabetes. En 20-årsopfølgning.
Vi har lavet analyser på dette område, og vi påtænker at publicere dem. Vi har lavet en nødtørftig litteratursøgning, men vil gerne have hjælp til at få lavet en dybtgående, grundig litteratursøgning med bidrag til en evt. udvidet analyseplan og selve manuskriptet. Interesse for øjensygdomme kan være en fordel.
7. Forløbet af nyrepåvirkning de første 20 år efter diagnosen af type 2 diabetes
I DIAP har vi mulighed for at belyse dette forskningsspørgsmål, men vi kender ikke den omfattende litteratur godt nok til at vide, om vi skal kaste os ud i analyserne. Den specialestuderende kan lave en litteratursøgning og skrive et udkast til en projektbeskrivelse. 8. Hvilken bias introduceres i mortalitetsanalyser, som beror på, at diabetesdiagnosen nævnes på dødsattesten.
Dette er et ret interessant, men lidt konventionelt metodespørgsmål, som kan belyses i DIAP, men der er dog allerede skrevet en del herom. Den specialestuderende kan lave en grundig litteratursøgning og udforme et udkast til en projektbeskrivelse. Hensigten kunne være at afgøre, om dette forskningsspørgsmål overhovedet skal studeres i DIAPs datamateriale.
9. Øger diabetessygdommen risikoen for at få bestemte kræftsygdomme?
Det er muligt, at DIAP kan bidrage til dette grundigt belyste forskningsspørgsmål på trods af projektets, i denne sammenhæng, relativt lille datamateriale. Om vi kan bidrage med noget afgørende nyt, er dog usikkert. Litteraturgennemgang må laves først. Herefter et udkast til en projektbeskrivelse.

Delegering/opgaveglidning i almen praksis

1. Delegering af arbejdsopgaver fra den praktiserende læge til praksispersonale fremhæves i disse år som et svar på udfordringerne med begyndende lægemangel (i en situation, hvor almen praksis samtidig pålægges flere nye opgaver). Flere klinikker har i dag erfaringer med øget opgavedelegering.
Men hvordan gennemføres opgavedelegering i praksis og med hvilke typer af virkninger til følge? Hvad betyder delegering f.eks. for lægens ledelsesforpligtelser, omfanget og indholdet af lægens daglige arbejdsopgaver, antallet gennemførte ydelser, klinikkens indtjening, patienttilfredshed etc.
Det kunne være interessant, hvis en specialestuderende laver et litteraturstudie (med fokus på den eksisterende viden om processer og virkninger knyttet til opgavedelegering i almen praksis) samt et oplæg til en projektbeskrivelse, der kan danne grundlag for en diskussion af nye forskningsinitiativer på dette område. Der foreligger allerede dele af en litteratursøgning.

Folkelige opfattelser af sygdom og sundhed

1. Der mangler sammenfatninger af de store mængder empiriske undersøgelser, både vedr enkeltsygdomme og mere på tværs.
2. Do do Forhold/diskrepans mellem folkelige og professionelle/lægelig sygdomsopfattelse.
3. Der mangler forløbsundersøgelser af, hvilke faktorer der betyder noget for udviklingen i den enkelte persons/patients opfattelse af sin sygdom, herunder behandleres indflydelse i konsultationer og behandlingsforløb.
4. Her er en glidende overgang til konsultationsforskning, hvordan påvirker behandleren/lægen konkret patientens opfattelse af sygdommen?
5. ”Afglatning” af sygehistorien, det fænomen at patienten tilpasser sine oplysninger/ sin fremstilling til en forestillet, hypotetisk eller stillet diagnose.

Den forebyggende børneundersøgelse i almen praksis

1. Hvilke screeninger er der evidens for i aldersgruppen 0-5 år. Hvem kan screenes for hvad? 
2. Hvilken evidens er der for, at screening årligt for manglende desencus testes ved de forebyggende børneundersøgelser?
3. Hvordan tilrettelægges en relevant (evidensbaseret?) screening for forsinket motorisk udvikling ved 2, 3 og 4 års børneundersøgelserne?
4. Hvordan tilrettelægges en relevant (evidensbaseret?) screening for forsinket sprogudvikling ved 2, 3 og 4 års børneundersøgelserne?
5. Forebyggende helbredsundersøgelser af børn mellem 0 og 5 år er organiseret vidt forskelligt i Sverige, Norge og Danmark. Hvad betyder organiseringer for udkommet af helbredsundersøgelserne?

Patienternes behandlervalg/behandlerstrategier

1. Er den praktiserende læge virkelig gate-keeper, eller forholder det sig helt anderledes i virkeligheden?
2. Hvilke behandlere søger patienter og i hvilken rækkefølge – specificeret for symptomer, og for andre faktorer?

Forholdet mellem subjektive symptomer og objektive kliniske/laboratorieundersøgelser

1. For visse tilstande har epidemiologiske befolkningsundersøgelser vist meget store diskrepanser mellem subjektive og objektive data, men jeg har ikke set oversigtsartikler, og resultaterne er mig bekendt ikke søgt sammenfattet eller analyseret

Forskningsmetode

1. Undersøgelse af hvad der menes med ”guld standard” - med hvilken ret kan man tale om en bestemt metodeteknik som eksemplarisk forbillede for al forskning?
2. Undersøgelse af hvad der menes med ”evidenshierarkiet” – med hvilken ret kan man rangordne sandhedsværdien af forskningsresultater efter hvilke metoder der er anvendt?
3. Sammenligning af fordele og ulemper ved forskellige undersøgelsesmetoder, fx KKU overfor kohorteundersøgelser, eller spørgeskemaundersøgelser overfor kvalitative interviewundersøgelser.
4. Standardiseret overfor individualiseret behandling: hvilke respektive krav stilles til evidens/ vidensgrundlag.
5. Multimetode/metodekombination: undersøgelse af hvordan kvantitative og kvalitative metodetilgange kan integreres i samme forskningsopgave på en gensidigt frugtbargørende måde.

Samtaler om rygning i almen praksis

1. Hvilken rolle ser patienterne for den praktiserende læge i ”almindelige” konsultationer? Hvilken rolle påtager de praktiserende læger sig? Projektbeskrivelse til kvalitativ analyse af lydoptagelser af konsultationer fra almen praksis. Læsning om kvalitative analysemetoder kommer til at udgøre en stor del af forberedelsen til udarbejdelsen af en projektbeskrivelse.