Moderat alkoholforbrug knyttet til nedsat dødelighed ved Alzheimer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Moderat alkoholforbrug...

01. februar 2016

Moderat alkoholforbrug knyttet til nedsat dødelighed ved Alzheimer

Et højt alkoholforbrug har velkendte skadevirkninger på hjernen og de mentale funktioner, men vores viden om de helbredsmæssige virkninger af alkohol på personer med Alzheimers sygdom er begrænset. En ny dansk undersøgelse viser, at 2-3 genstande dagligt er associeret med en signifikant nedsat dødelighed for personer med let Alzheimer sammenlignet med de patienter, der drikker enten mere eller mindre.

Da Alzheimer er en sygdom, der gradvist nedbryder hjernen, er det nærliggende at antage, at alkohol – uanset mængden - må være skadeligt for personer med Alzheimers sygdom. På den anden side har epidemiologisk forskning vist, at alkohol i moderate mængder har en beskyttende virkning mod hjertekarsygdomme og dermed også nedsætter dødeligheden.

En gruppealkoholforbrug og dødelighed blandt godt 320 hjemmeboende personer med Alzheimer i let grad. Studiet er baseret på data fra the Danish Alzheimer’s Intervention Study (DAISY), der løb af stablen i årene 2003-2006.

U-formet sammenhæng

På baggrund af oplysninger fra pårørende om deltagernes alkoholforbrug blev disse opdelt i fire grupper: 1) intet forbrug; 2) højst én genstand dagligt; 3) 2-3 genstande dagligt; 4) mere end 3 genstande dagligt. Oplysninger om dødelighed blev trukket fra Folkeregisteret.

I løbet af de tre år, som studiet varede, havde gruppen af personer, der drak 2-3 genstande dagligt, signifikant lavere dødelighed end gruppen af personer, der drak højst én genstand dagligt. Risikoen var nedsat med ikke mindre end 77 % (Hazard Ratio 0,23 (95 % konfidensinterval 0,08-0,68)).

Gruppen med et moderat alkoholforbrug havde også markant lavere dødelighed end gruppen med et højt alkoholforbrug (mere end 3 genstande dagligt), hvilket tyder på at sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødelighed kan beskrives som U-formet.

Flere mulige forklaringer

Man ved ikke præcis, hvorfor et moderat alkoholforbrug er associeret med nedsat dødelighed, men forskerne peger på tre mulige forklaringer:

  1. Alkohol i moderate mængder har en helbredsfremmende virkning i sig selv, hvilket også ses i studier af raske personer;
  2. Patienter med et moderat alkoholforbrug har generelt et rigere socialt liv og bedre livskvalitet end andre;
  3. Den højere dødelighed blandt personer med et lavt alkoholforbrug har ikke noget at gøre med alkoholforbruget, men skyldes fx, at der er tale om syge mennesker i livets slutfase.

Forskerne vurderer endvidere, at de foreliggende resultater ikke umiddelbart kan bruges til at rådgive hverken for eller imod et moderat alkoholforbrug, hvis man har Alzheimers sygdom. Der er brug for mere forskning i emnet.

Fakta om undersøgelsen:

321 personer med Alzheimer i let grad indgik i studiet. Deltagerne havde en gennemsnitlig score på MMSE-testen på 24 og ingen havde en score mindre end 20.

Formålet med DAISY var i sin tid at undersøge effekten af et rådgivnings- og støtteprogram for personer med Alzheimers sygdom og deres pårørende, og den aktuelle undersøgelse af sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødelighed er tilføjet efterfølgende (post hoc analyse).

Fordelingen af deltagere i de fire grupper var: intet forbrug: 25 personer; 2) lavt forbrug: 227 personer; 3) moderat forbrug: 57 personer); 4) højt forbrug: 12 personer. Sammenhængen mellem alkoholforbrug og dødelighed blev statistisk justeret for relevante variable som køn, alder, rygning, generel sygelighed, kognitivt funktionsniveau, m.v.