Bruno Heleno forsvarer sin ph.d.-afhandling mandag den 8. juni – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Bruno Heleno forsvarer...

04. juni 2015

Bruno Heleno forsvarer sin ph.d.-afhandling mandag den 8. juni

Vi kender ikke de faktiske følger af kræftscreening. Mens de fleste studier vedrørende screening fortæller om fordelene, behandles ulemperne nemlig kun sjældent, og dette giver et skævt billede af effekterne ved screening. En ny ph.d.-afhandling, som forsvares af praktiserende læge Bruno Heleno den 8. juni, behandler de uønskede effekter af screening og peger på, at det er en langt mere kompleks proces end hidtil antaget at veje fordele og ulemper ved screening op imod hinanden.

Om baggrunden for sin ph.d.-afhandling udtaler Bruno Heleno: “De fleste er ikke klar over de potentielle skader ved screening, men faktisk kan ulemperne være både fysiske, psykiske og økonomiske. De spænder fra det lette ubehag ved en blodprøve til de eventuelle komplikationer ved diagnostiske procedurer, som kan have dødelig udgang.” Konkret giver screening først og fremmest en risiko for overdiagnosticering, dvs. opdagelsen af kræft, som uopdaget ikke ville have givet symptomer i patientens levetid. Dernæst er der en risiko for misklassificering, altså en falsk alarm eller en falsk tryghed. Endelig er der de tilfældige fund af abnormiteter, som er blevet fundet uden sammenhæng med det, der egentlig blev screenet for.

Screening fører til overdiagnosticering

Alligevel behandles denne bagside ved screeningsmedaljen kun sjældent. I sin gennemgang af 57 videnskabelige forsøg om ti forskellige screeningsprogrammer fandt Bruno Heleno frem til, at kun 7% af forsøgene fortalte om overdiagnosticering, selvom denne uønskede følge af screening er blandt de mest alvorlige. Bruno Heleno forklarer: ”Selvom en screening afslører de fleste kræfttilfælde hos de personer, der testes, betyder det ikke, at lægen ud fra resultatet kan vurdere, hvilke tilfælde der nogensinde vil udvikle sig til at give symptomer eller føre til dødelig sygdom.” Følgen heraf er overdiagnosticering og behandling af en kræfttilstand, som måske aldrig ville have udviklet sig. Bruno Helenos forskning peger på, at de mål, der normalt bruges til at bestemme validiteten af en diagnostisk test, sensitivitet (testens evne til at foretage en korrekt diagnose af syge personer) og specificitet (dens evne til at udpege raske personer), ikke er tilstrækkelige, når der er tale om screening.

Problemet med falsk-positive testsvar

Kun 6% af de 57 videnskabelige forsøg, Bruno Heleno gennemgik, behandlede de falsk alarmer, selvom dette er den hyppigst forekommende, uønskede følge af screening. Netop problematikken omkring de falske alarmer er der i de senere år blevet forsket en del i, og forskningen viser, at kvinder, der udsættes for en falsk alarm ved brystkræftscreening, ikke blot kan ånde lettede op: I mange tilfælde har oplevelsen store, psykosociale konsekvenser for kvinderne, der kan komme til at kæmpe med f.eks. angst og depression. Overraskende peger Bruno Helenos afhandling yderligere på, at selv de kvinder, som kun har brug for en klinisk undersøgelse eller et røntgenfotografi for at udelukke brystkræft, gennemlever samme grad af angst og stress som de kvinder, der får taget biopsier eller gennemgår operationer for at udelukke kræft.

Konklusionen på Bruno Helenos forskning i, hvordan screening behandles videnskabeligt, er, at den information om screening, som læger og politiske beslutningstagere får, ikke er fyldestgørende, idet den hidtidige forskning ikke i tilstrækkelig grad har beskæftiget sig med de skadelige effekter af screening. Bruno Heleno opsummerer: ”Jeg håber, at mine resultater kan medvirke til, at beslutningstagere i fremtiden vil kræve en grundigere videnskabelig behandling af de utilsigtede skadelige virkninger.”

Bruno Helenos afhandling Quantification of harms in cancer screening: are numbers available, and what do they mean?, som udgår fra Forskningsenheden for Almen Praksis og Københavns Universitet, forsvares den 8. juni 14.00 på Center for Sundhed og Samfund: Lokale 1.1.18 på Øster Farimagsgade 5, 1123 København K.