Rygsmerter kan være tegn på dårlig trivsel på arbejdet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Rygsmerter kan være te...

10. september 2010

Rygsmerter kan være tegn på dårlig trivsel på arbejdet

En netop offentliggjort undersøgelse lavet af forskere tilknyttet Afdelingen for Almen Medicin ved Københavns Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i København viser, at patienter med rygsmerter, som samtidig klager over et hårdt job, bliver ved med at have det dårligt.

Af Helle Tougaard
Journalist

Den praktiserende læge bør lytte grundigt til de patienter, der klager over smerter i ryggen og bl.a. angiver hårdt arbejde som en årsag.
En undersøgelse af forskere tilknyttet Afdelingen for Almen Medicin ved Københavns Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i København, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Family Practice, viser, at patienter, der går til lægen med rygsmerter og samtidig klager over et hårdt arbejde, bliver ved med at have det dårligt.
Undersøgelsen blev sat i værk tilbage i 1976, da praktiserende læge og tidligere leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i København Poul A. Petersen satte sig for at undersøge, om der var særlige kendetegn ved de patienter, der kom i hans konsultation med rygsmerter. 78 patienter deltog, og da forskerne 22 år efter undersøgte de samme patienter igen, viste det sig, at den del af rygpatienterne, der havde klaget over, at de havde et hårdt arbejde, tog mere medicin, gik oftere til behandling, havde smerter og i det hele en påvirket livskvalitet. Man fandt desuden, at lægens undersøgelse af reflekser og ryggens bevægelse og styrke havde mindre betydning sammenlignet med det at have et hårdt arbejde.
”Undersøgelsen viser, at lægen skal tage den slags beklagelser alvorligt og være forsigtig med ukritisk at opfordre patienten til at genoptage sit arbejde. Selv om
man i 1976 måske forstod noget andet ved hårdt arbejde, end man gør i dag, tyder resultaterne på, at rygsmerter kan være et slags adgangskort til lægen, som signalerer, at der er noget galt med arbejdet,” siger en af forskerne bag undersøgelsen, speciallæge i reumatologi Frank Lønnberg.

Gå detaljeret til værks
Han peger på, at der kommer rigtig mange patienter til lægen med smerter i ryggen, og det er lægens opgave at finde ud af, hvorfor lige netop den her patient kommer. ”For at finde ud af, hvad der er galt, må den praktiserende læge derfor gå detaljeret til værks og give sig tid til at snakke med patienten om, hvorfor han eller hun er kommet til lægen med rygsmerter. Men i en tid, hvor arbejdspresset på lægen stiger, og antallet af opgaver vokser, ved vi, at det kan være vanskeligt at nå ind til, hvad der ligger bag smerterne,” siger Frank Lønnberg.
Samtidig er lægen oppe imod et stigende krav fra patienterne om at skaffe en diagnose.
”Patienten går til lægen at få at vide, hvad der er i vejen og for at få en behandling, der virker mod rygsmerterne. Lægen er derimod optaget af at konstatere, hvad smerterne ikke er – kræft, en brækket ryg, diskusprolaps etc. Rygsmerter er ofte en uspecifik lidelse, hvor en egentlig medicinsk diagnose er uklar. Det vil patienterne imidlertid ikke affinde sig med. De vil tværtimod både have en second og en third opinion, og med det stigende antal private sundhedsforsikringer, der findes i dag, opsøger de blot andre og nye behandlere, til de får det, de vil have. Det fører til et stærkt stigende forbrug af undersøgelser, scanninger, behandlinger og sundhedsydelser generelt. Det medfører en øget sygeliggørelse, som ingen kan være tjent med. Derfor er det vigtigt, at den praktiserende læge får tid og mulighed for at lytte og spørge ind til de patienter, der kommer i konsultationen med ondt i ryggen,” konkluderer Frank Lønnberg.

Læs hele artiklen her:
http://www.fampra.oxfordjournals.org/content/early/2010/08/02/fampra.cmq061.full?sid=d220b8ef-20f4-4596-9b23-abebade6588d