Forskningsgrupper øger viden til gavn for forskningen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Forskningsgrupper øger...

14. december 2010

Forskningsgrupper øger viden til gavn for forskningen

Af Helle Tougaard
Kommunikationskonsulent, journalist

Ønsket om at udnytte den guldgrube af viden, som forskerne sidder inde med, er formålet, når forskerne på Forskningsenheden og Afdelingen for Almen Medicin danner og mødes i forskellige forskningsgrupper.
”Som forskere oparbejder vi stor viden om fx litteratur, teori og metode, og grupperne skal være som et sted, hvor deltagerne kan udveksle den viden og dermed drage nytte af hinandens kompetencer. Desuden tjener grupperne til at opbygge netværk på tværs af fag og institutioner, fordi man via kolleger får kendskab til eksterne forskere og deres kompetencer også,” forklarer læge, post doc. Ann Dorrit Guassora. Hun har selv flere gange taget initiativ til dannelsen af en gruppe, og fortæller, at tidligere forskningsleder Hanne Hollnagel opmuntrede forskerne til gå sammen i flere forskellige grupper, og traditionen for forskningsgrupperne blev en realitet, da professor dr. med. Kirsti Malterud fra universitetet i Bergen i slutningen af 1990’erne var gæsteforsker på Forskningsenheden.
”Kirsti Malterud er en kapacitet inden for kvalitative forskningsmetoder, og eftersom der dengang var - og stadig er - stor efterspørgsel på viden om og indsigt i kvalitativ metode, kunne hun samle en del forskere i Metodeforum, der fungerede som en slags Masterclass, og hvor interesserede kunne udvikle deres kompetencer inden for kvalitativ forskning,” fortæller Ann Dorrit Guassora.

Flere typer forskningsgrupper
Siden har idéen om forskningsgrupper udviklet sig, og i dag findes der yderligere to typer grupper. Dels projektgrupperne, der består af forskere, der har fx deler en rammebevilling eller arbejder med projekter under en fælles projektbeskrivelse. Diabetesprojektet under ledelse af adjungeret professor Niels Olivarius er et eksempel på en projektgruppe, der begyndte som et enmandsprojekt. Dels interessegrupperne, der henvender sig til forskere, der er interesseret i samme område og som deler viden, uden at der er tale om et egentligt samarbejde om forskningsprojekter. Et eksempel er Kvalitativt Forum, som Ann Dorrit Guassora og Annette Graungaard tog initiativ til, da de og en række andre læger havde behov for sparring i forbindelse med deres ph.d. studier. I dag er forskningsassistent Laura Lindberg tovholder for Kvalitativt Forum.
Konsultationsforskning er et nyt eksempel på en interessegruppe. Gruppen har netop holdt sit første møde på initiativ af Ann Dorrit Guassora og lektor ved afd. For Almen Medicin, praktiserende læge Klaus Witt. Baggrunden er, at flere forskere i Det Almenmedicinske Hus arbejder med projekter, hvis omdrejningspunkt er konsultationsforskning.
”Tanken at samle de forskere, der arbejder med konsultationsforskning. Vi er flere, der forsker i mødet mellem læge og patient, men fra forskellige vinkler, og meningen med gruppen er, at vi vil udveksle viden om den litteratur, der findes på området, så vi måske kan opbygge en litteraturdatabase,” siger Ann Dorrit Guassora, der selv forsker i relationen mellem læge og patient i forbindelse med forebyggelsessamtaler.

Forum for ph.d. studerende
Ann Dorrit Guassora er desuden leder af Projektforum for ph.d. studerende, der er tilknyttet Afdeling for Almen Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis i København, og forskningsassistenter, der er kommende ph.d. studerende. I det omfang, der er plads, kan der også deltage studerende fra enhederne i Århus og Odense.
Målet med Projektforum er, at deltagerne skal blive klogere på videnskabelige metoder og blive rustet til og øve sig i at deltage i videnskabelige diskussioner, ligesom de selv skal kunne reflektere videnskabeligt. Der holdes fem seminarer om året, og på hvert seminar diskuterer deltagerne de metodemæssige problemstillinger i et ph.d. eller post doc. projekt. Inden mødet sender den studerende et kort oplæg, der fokuserer på et eller to metodemæssige spørgsmål, og efter en indledende præsentation fra den studerende, diskuterer deltagerne disse spørgsmål.
”Det mest almindelige er, at vi taler om processen, som fx hvor er man, og hvilke problemer har man her og nu. Fokus er på kvalitativ metode, fordi deltagerne selv anvender og har erfaring med kvalitativ metode,” siger Ann Dorrit Guassora og understreger, at Projektforum er en enestående mulighed for den studerende, som det er god idé at udnytte.
”Hvor får man ellers 8-10 kvalificerede mennesker ud over sine vejledere til at forholde sig til sit projekt, og derfor er gruppen en god mulighed for at øve sig på den akademiske diskussion om validitet og generaliserbarhed,” siger Ann Dorrit Guassora. Udover hende er forskningsleder Susanne Reventlow også tilknyttet gruppen som ansvarlig seniorforsker.

Ledelsen bakker op
Efter diskussionen giver en seniorforsker en halv times forelæsning om de teoretiske og metodemæssige perspektiver. 
Et af de fem seminarer er et heldagsmøde, hvor en højt kvalificeret forsker udefra bidrager med et oplæg. I 2010 var det professor, dr. med. Kirsti Malterud fra Universitetet i Bergen, der stod for seminaret ”Den gode artikel – en rejserute for den kvalitative forsker”.
Ledelsen på FE bakker op om og opfordrer medarbejderne til at deltage i forskningsgrupperne, der bortset fra Projektforum er interne og med faste medlemmer. Enkelte forskere foretrækker at holde sig udenfor. 
”Svagheden ved grupperne kan være, at møderne sjældent er direkte produktive, hvilket måske kan afholde nogen fra at deltage, og når man er medlem, er man i en eller anden grad forpligtet til at deltage aktivt, hvorfor det kræver forberedelse og engagement,” siger Ann Dorrit Guassora.

Se mere om grupperne på  http://almenpraksis.ku.dk/kurser/metodegrupper/