Den praktiserende læge som rådgiver ved screening – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Den praktiserende læge...

20. maj 2010

Den praktiserende læge som rådgiver ved screening

Forskningslektor ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København, speciallæge i almen medicin John Brodersen har sammen med lektor og læge Linn Getz, Forskningsenheden for Almen Praksis, Afdeling for Folkesundhed og Almen Praksis, Norges Universitet for Videnskab og Teknologi, Trondheim skrevet lederen i martsnummeret af Scandinavian Journal of Primary Health Care. Emnet er den praktiserende læges dilemma som rådgiver i forhold til screeningsdeltagelse eller ej.

Hvad gør den praktiserende læge, når hans eller hendes kvindelige patient på 50 år spørger om råd i forbindelse med, at hun er blevet indkaldt til mammografiscreening?
Det er emnet for den leder, som forskningslektor John Brodersen og lektor Linn Getz fra Norge har skrevet i martsnummeret af Scandinavian Journal of Primary Health Care. Under titlen ”Informed participation in cancer screening: The facts are changing, and GPs are going to feel it” beskriver forfatterne de udfordringer de praktiserende læger står overfor, når de skal rådgive patienter om, hvorvidt de skal deltage i screening eller ej.
”Recent evidence, however, indicates that the innocent and optimistic faith underlying medical slogans such as ”better safe than sorry” and ”an ounce of prevention is worth a pound of cure” is not necessarily valid for cancer screening,” skriver Brodersen og Getz og understreger, at virkeligheden som så ofte indenfor medicinens verden er langt mere kompleks end som forventet.
I lederen understreger forfatterne, hvorfor det kan være lige så klogt at deltage i screening som at lade være. Samtidig påpeger de, at
1/ indtil videre har intet screeningsprogram betydet en reduktion i den totale dødelighed efter kræftsygdom.
2/Nogle mennesker risikerer at blive gjort til patienter uden grund. Det skyldes overdiagnosticering, idet screeningsprogrammer først og fremmest afslører langsomt voksende kræft, der måske ville være forsvundet af sig selv eller ikke have givet symptomer.
3/ En del personer vil få falsk positive svar efter screeningen. Det kan resultere i alvorlige psykiske bivirkninger.
4/ Aggressiv kræft forekommer ofte mellem to screeninger, og screening kan medvirke til at forsinke en reel diagnose, fordi både patienten selv og lægen stoler på det nylige screenings resultatet.
5/ Endelig kan screening have den konsekvens, at nogle mennesker må leve flere år med kræftdiagnosen, end de ellers ville have gjort.
De to forfattere konkluderer, at det er værd at tænke sig om to gange før primærsektoren får rollen som rådgivere i forbindelse med deltagelse i kræftscreening. Fordi rådgivning af de bekymrede raske vil tage tid og ressourcer fra de, der virkelig har brug for hjælp, eller øge omkostningerne i primærsektoren betragteligt.

Læs hele lederen på:
http://informahealthcare.com/doi/pdf/10.3109/02813431003625410