Kvinder sætter deres lid til mammografiscreening – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Kvinder sætter deres l...

16. marts 2011

Kvinder sætter deres lid til mammografiscreening

En ny undersøgelse, der er gennemført af forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis og netop offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health, viser, at kvinder, der får tilbudt mammografiscreening, føler sig trygge. Samtidig tyder resultaterne på, at kvinder, der ikke får en invitation til screening, bliver nervøse og utrygge. 

Problemet er blot, påpeger forskerne, at trygheden kan vise sig at være falsk. Et negativt screeningsresultat er nemlig ikke ensbetydende med, at man ikke har kræft.

”En kræftscreening kan aldrig give sikkerhed for, at den enkelte er rask. Men når sundhedsvæsenet sammen med patientorganisationer og screeningstilhængere fremstiller mammografiscreening som god og harmløs forebyggelse og bruger frygt for sygdom og død som redskab for at få så mange som muligt til at deltage i et screeningsprogram, er det forståeligt, at kvinder føler sig trygge ved at deltage i et screeningsprogram,” siger leder af undersøgelsen, forskningslektor og speciallæge i almen medicin John Brodersen.

Han peger på, at tryghedsfølelsen hænger sammen med, at mange mennesker har blind tiltro til medicinsk teknologi, hvilket vil sige, at de har en urealistisk forventning om, hvad en screening kan bidrage med.

”Vi er opdraget til at stole på, at det er bedre at forebygge end at helbrede, men de fleste mennesker overvurderer de tilsigtede gavnlige virkninger af screening og undervurderer samtidig de utilsigtede skadelige virkninger,” siger John Brodersen.

Forskerne henviser til, at undersøgelser har vist, at mammografiscreening bidrager til overdiagnostisering og overbehandling af brystkræft på omkring 24 pct. Det vil sige, at ca. hver fjerde kvinde, der får konstateret brystkræft i forbindelse med mammografiscreening, bliver gjort til kræftpatient uden grund.
 
Det skyldes, at lægerne opdager og behandler tilfælde af sovende kræft. En anden skadelig effekt er de såkaldt falske alarmer, som mellem 15 og 25 pct. af de kvinder, der lader sig screene, oplever.

Forskerne opfordrer i undersøgelsen til, at fordele og ulemper ved brystkræftscreening i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, bør formidles på en måde, så befolkningen får mulighed for at tage stilling til de personlige konsekvenser af screening.

Udover John Brodersen har cand. mag. i psykologi, ph.d. Mette Ryle samt statistiker Volkert Siersma bidraget til undersøgelsen.

Læs artiklen her

Yderligere oplysninger fås hos John Brodersen på jobr@sund.ku.dk eller 2027 6181

Læs omtale på fpn.dk her

Læs diskussion på bloggen Hovederne på bloggen her

Ref. Brodersen J., Siersma V., Ryle M. Breast cancer screening: ‘‘reassuring’’ the worried well? Scandinavian Journal of Public Health, 1403494810396558, first published on January 27, 2011