Kræftsygdom kommer bag på mammografipatienter – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Kræftsygdom kommer bag...

22. juni 2010

Kræftsygdom kommer bag på mammografipatienter

Cand. mag. i psykologi og sygeplejerske Mette Ryle forsvarede mandag den 21. juni sin ph.d. afhandling "Screeningsdiagnosticeret sygdom som intervention i den personlige livsførelse - belyst ved organiseret mammografiscreening i Danmark".

Afhandlingens resultater blev omtalt af Ritzau samt en lang række øvrige medier.

Pressemeddelelsen lød:
Kvinder, der får konstateret brystkræft efter at have deltaget i rutinemæssig mammografiscreening, får vendt op og ned på deres liv.
Ikke bare skal de igennem en omfattende behandling. De oplever også, at deres hverdag efterfølgende er forandret, til trods for at de i forbindelse med screeningen føler sig forsikret om, at indgrebet er midlertidigt, og at de er raske, når sygdommen er væk.

Et nyt ph.d. studie fra Afdeling for Almen Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis i København, Institut for Folkesundhedsvidenskab samt Institut for Psykologi, Københavns Universitet konkluderer, at kvinder, der får konstateret brystkræft i forbindelse med screening, oplever bekymringer, uvished og træthed. De bliver i tvivl om deres eget helbred, og de tør ikke længere stole på deres egne kropsfornemmelser. I stedet føler de sig afhængige af eksperter og teknologisk overvågning.
”Kvinderne oplever gennemgribende forandringer i deres liv i forbindelse med sygdommen, og det står i stærk kontrast til den måde, man fra sundhedssystemet præsenterer formålet med screeningen og den eventuelle behandling,” siger cand. mag. i psykologi og sygeplejerske Mette Ryle, der står bag undersøgelsen.

Ikke mindst får sygdommen betydning for kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser, at samtlige erhvervsaktive kvinder enten ændrer arbejdstid eller helt forlader deres job.
”Kvinderne fastholder jobbet under behandlingsforløbet, fordi de opfatter sygdommen som midlertidig, men efterfølgende holder de op enten med at arbejde så meget eller med helt at arbejde. Deres begrundelse er, at de ikke længere orker det, og det havde de ikke forventet, da de blev diagnosticeret,” siger Mette Ryle.

Hendes undersøgelse viser også, at på trods af at 30-50 pct. af kvinderne bliver unødigt diagnosticeret og behandlet for brystkræft, fordi man ved screeningen finder en sovende form for brystkræft, som ikke kan skelnes fra den aggressive dødelige form, føler de screenede kvinder sig heldige. Og de giver udtryk for, at de ikke ville have undværet screeningen.
”Afhandlingen belyser et dilemma i screeningsdebatten, for på den ene side betyder mammografiscreening en øget medikalisering af samfundet, og på den anden vil kvinderne ikke være screeningen foruden. Selv om vi har screenet i 20 år, ved vi kun lidt om, hvordan det påvirker kvinderne at blive diagnosticeret i forbindelse med screeningen, og min undersøgelse tyder på, at det har langt større personlig betydning, end man måske umiddelbart tror,” siger Mette Ryle.

Hun konkluderer, at budskabet om screeningsdiagnosticeret sygdom bør nuanceres, så de kvinder, der bliver inviteret til at deltage i screeningen, får bedre mulighed for at forholde sig til de ændringer, der følger med, når man har fået opsporet en sygdom ved screening.