Ph.d. forsvar på Forskningsenheden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Ph.d. forsvar på Forsk...

28. november 2011

Ph.d. forsvar på Forskningsenheden

Speciallæge i almen medicin Henrik Sångren forsvarer sin ph.d.-afhandling: Patients’ obligation, embodiment, motives and self in hypertension – a qualitative study from general practice mandag den 28. november kl. 14.

Afhandlingen beskæftiger sig med, hvordan patienter oplever at blive diagnosticeret med forhøjet blodtryk. Henrik Sångren undersøger, hvilke motiver, der bevæger patienter til at acceptere medicinsk behandling af deres forhøjede blodtryk, og hvordan de oplever livet efter diagnosen.

En del af afhandlingen benytter forskerens muligheder for refleksivitet og humanistiske teorier til at nå en forskningsmæssig position, hvor ny indsigt og nye muligheder i forhold til behandlingen af helbredsrisici er teoretisk mulig for patient og praktiserende læge.

Læs det danske resumé her: 

 7.2 DANISH SUMMARY (DANSK SAMMENDRAG)

Forpligtelser, Kroppe, Motiver og Selv hos patienter i behandling mod
forhøjet blodtryk – en kvalitativ interviewundersøgelse fra almen praksis.

Afhandlingen beskæftiger sig med hvordan patienter oplever at blive diagnosticeret med forhøjet blodtryk (hypertension). Undersøgelsen undersøger hvilke motiver der bevæger patienter til at acceptere medicinsk behandling af deres forhøjede blodtryk, og hvorledes de oplever livet med hypertension efter diagnosen. Studiet anlægger et patient-centret sociokulturelt syn på risiko hvorved forskellige vinkler på hverdagslivet med en medicinsk risikofaktor bliver synligt. Patienternes kropslige fornemmelser og biografiske erfaringer med forhøjet blodtryk bliver i afhandlingen koblet sammen med patientens opfattelse af eget Selv.
Ved brug af Interpretative Phenomenological Analysis (IPA) analyseres patienters motiv for accept af medicinsk behandling af forhøjet blodtryk.
En del af afhandlingen benytter forskerens muligheder of refleksivitet og humanistiske teorier til at nå til en forskningsmæssig position hvor ny indsigt og muligheder i forhold til behandlingen af helbredsrisici er teoretisk mulig for patient og praktiserende læge.
Afhandlingen har som udgangspunkt, at såvel teoretisk som empirisk viden hentet fra både medicinsk videnskab og humaniora er nødvendige i et forsøg på at udvide vores forståelse af hvordan hverdagslivet kulturelle og sociale indretninger påvirker patienters risikoforståelse af adfærd i forhold til helbredsrisici. Forhøjet blodtryk er en af flere medicinske risikotilstande, der har tiltrukket sig en massiv samfundsmæssig, kommerciel og forskningsmæssig interesse igennem de senere år. Derfor kan behandlingen af forhøjet blodtryk ikke ses som en isoleret sag mellem den praktiserende læge og dennes patient i konsultationen - en forskningsmæssig såvel som praktisk interesse for forhøjet blodtryk bør inkludere en refleksion over denne tredje parts interesse i læge-patient forholdet. Alle resultater fra dette studie blev diskuteret ud fra denne præmis. 

Formål
Det overordnede formål med studiet var at undersøge hvordan patienter oplever at blive diagnosticeret som havende forhøjet blodtryk. Patientens motiv for at acceptere medicinsk behandling for tilstanden blev undersøgt, ligesom undersøgelsen interesserede sig for hvordan patienten fastholdt denne motivation for livslang behandling. Tilstandens indflydelse på patientens oplevelse af egen krop efter diagnosen blev også adresseret. Patientens tilpasning til et liv med forhøjet blodtryk og tilstandens fysiske komponenter, dens indflydelse på patientens biografi og hverdagsliv blev et specifikt delmål for undersøgelsen, ligesom patientens motiver for accept af behandling blev undersøgt nærmere.

Resultater
At få diagnosen forhøjet blodtryk blev af patienten oplevet som en biografisk afbrydelse. Patienten tilpasning til forhøjet blodtryk var en kontinuerlig dynamisk proces, der havde en fysisk komponent og involverede biografiske erfaringer og ændringer i patientens oplevelse af eget Selv. Flere patienter oplevede at de fik et ændret syn på deres liv og deres krop, ligesom de prioriterede anderledes i deres hverdagsliv. Mange forskellige områder af patientens hverdagsliv blev berørt af diagnosen. Patienternes motiver for at gå i behandling var komplekse og hvilede på personlige moralske, praktiske og kulturelle rolle forpligtelser. At kunne leve op til samfundets normer for den ansvarlige borger var en motivation ligesom at være forælder var det. Patientens beslutning involverede mange kontakter i patienten sociale netværk og motivationen til at gå i behandling kan karakteriseres som værende af relationel karakter.

Praktiske implikationer
Den praktiserende læge bør interessere sig for patienternes biografiske oplevelser og kropslige fornemmelser i forbindelse med en diagnose af forhøjet blodtryk. Desuden bør man undersøge patientens moralske holdning og sociale forpligtelser i forhold til opstart af behandling. Det kan få betydning for den fremtidige behandlingssucces. At behandle forhøjet blodtryk er mere end at opnå lave blodtryk. Den praktiserende læge bør være klar over, at forhøjet blodtryk er en usynlig risikotilstand med mange fysiske og følelsesmæssige udtryk.