Forsker i forandringer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Forsker i forandringer

28. januar 2012

Forsker i forandringer

Portræt af en forsker 

Tekst: Helle Tougaard, journalist og kommunikationskonsulent

Hvad sker der, når den praktiserende læge bliver bedt om at indberette utilsigtede hændelser? Og kan elektroniske reminders medvirke til at forankre brugen af kvalitetssikringsprocedurer i almen praksis?

Det er essensen i blot nogle af de forskningsprojekter, som post doc. Marius Brostrøm Kousgaard beskæftiger sig med som forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København.

Han er cand. scient. pol. og ph.d. og har siden 2008 været ansat på Forskningsenheden, hvor hans primære arbejdsområder er sundhedstjenesteforskning med særlig vægt på implementering, organisering, teknologi og evaluering.

»Mit fokus er, hvilke faktorer der spiller ind, når man forsøger at implementere en ny praksis i en organisation. Man kan sige, at jeg forsøger at afdække, hvad der sker, når nye koncepter møder hverdagen i praksis, og hvordan ændringerne udfoldes. Fokus ligger på implementeringsprocessen, og derfor bruger vi ofte kvalitative metoder, men senest er vi begyndt at koble de kvantitative og de kvalitative metoder,« forklarer Marius Brostrøm Kousgaard.

Interesse for sundhedstjenesteforskning
Vejen ind på Forskningsenheden gik via en ph.d. fra Forskerskolen i Ledelsesteknologi på CBS, hvor Marius Brostrøm Kousgaard studerede introduktionen af kliniske kvalitetsdatabaser i speciallægepraksissektoren.

Et job hos et konsulentfirma, der udviklede it-systemer til sundhedsvæsenet, havde tidligere vakt hans interesse for sektoren, og en af virksomhedens kunder, Amager Hospital, fungerede som case i hans kandidatspeciale om betydningen af ledelseskoncepter i sygehusfeltet.

Marius Brostrøm Kousgaard blev i sin tid ansat på Forskningsenheden for at være med til at udvikle og gennemføre en række nye projekter under det fælles tema ”Almen praksis som organisation i et samlet sundhedsvæsen”, en puljebevilling givet af Forskningsfonden, der ejer de tre forskningsenheder. Udviklingen af nye projekter er sket i et tæt samarbejde med forskningslektor, kultursociolog Thorkil Thorsen, der har lang erfaring indenfor feltet.

Siden har Marius Brostrøm Kousgaard været involveret i en række forskellige forskningsprojekter. Det har både været egne forskningsprojekter og ph.d. projekter, som han er blevet vejleder på. Det gælder fx det ph.d. projekt, som cand. scient. soc. Laura Lippert arbejder på, og som skal undersøge virkningerne af indikatorbaserede kvalitetsmålinger i almen praksis.

Desuden er han vejleder for sygeplejerske, cand. soc. Rikke Juul Dalsted på hendes ph.d. projekt om sammenhængende patientforløb, og på et projekt om samarbejdet mellem almen praksis og kommunerne, som udføres af cand. scient. pol. Anne Sofie Joensen.

Og ind i mellem får han også tid til at undervise i organisation og ledelse på Master of Public Health på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Facilitatorprojektet
Senest har Marius Brostrøm Kousgaard i samarbejde med Frans Boch Waldorff og Thorkil Thorsen stået for udviklingen af et stort evaluerings- og forskningsprojekt, som går ud på at undersøge, hvorvidt og hvordan besøg af en facilitator kan bidrage til at forbedre indsatsen for patienter med type2 diabetes og KOL.

Evalueringen er rekvireret af Region Hovedstaden, som har oprettet facilitatorordningen.
»Vi laver dels en kvantitativ undersøgelse af effekterne på en række udvalgte parametre og dels en kvalitativ undersøgelse af de mekanismer og processer, som kan forklare resultaterne af effektmålingerne,« siger han.

Evalueringen har affødt et ph.d.-projekt, som gennemføres af cand. scient. san. publ. Tina Drud Due.

Utilsigtede hændelser i almen praksis
I øjeblikket er Marius Brostrøm Kousgaard i færd med at publicere resultaterne fra et forskningsprojekt om registrering af utilsigtede hændelser i almen praksis.

Loven om patientsikkerhed fra 2004 blev i 2010 udvidet til også at omfatte primærsektoren og dermed almen praksis, og derfor skal praktiserende læger nu også rapportere utilsigtede hændelser.

I den anledning har forskerne fra Forskningsenheden gennemført en kvalitativ undersøgelse blandt en række praktiserende læger i Nordjylland om deres opfattelser af og adfærd i forbindelse med registrering af utilsigtede hændelser.

»Mens tidligere studier har vist, at praktiserende læger har positive holdninger til registrering af utilsigtede hændelser, peger vores undersøgelse på, at der er langt fra det at have en positiv holdning til ideen og til at foretage en systematisk registrering af sådanne hændelser. Det hænger bl.a. sammen med, at der er tale om et stykke dokumentationsarbejde, som er i konkurrence med andre opgaver om lægernes tid og opmærksomhed,« siger Marius Brostrøm Kousgaard.

Han understreger, at resultaterne ikke er offentliggjort endnu, men at han forventer en vis interesse for resultaterne i de regionale enheder, som har ansvaret for at implementere den nationale lovgivning om utilsigtede hændelser.

Kvalitetsudvikling i almen praksis
Det er især spørgsmålet om, hvad der sker, når de mange nye ideer og teknologier til udvikling og styring af kvalitet og samarbejde møder eksisterende vilkår, erfaringer og arbejdsrutiner i almen praksis, der optager Marius Brostrøm Kousgaard som forsker.

»Almen praksis er kendetegnet ved, at der mange forskellige opgaver og hensyn, som læger og praksispersonale skal håndtere i hverdagen. Samtidig kommer der løbende nye ting til, bl.a. inspireret af hvad der foregår i sygehusvæsenet. Dette betyder, at der er rigtig meget at se til for den enkelte læge, og forskningens opgave er bl.a. at anskueliggøre problemstillingerne og vise, hvad der sker i feltet, så politikere og faglige organisationer kan foretage prioriteringerne på et fornuftigt grundlag,« siger Marius Brostrøm Kousgaard.

Han  henviser til, at mange læger har den opfattelse, at de allerede bruger meget tid på dokumentationsopgaver. Samtidig er han dog sikker på, at tendenserne i sundhedsvæsenet omkring patientsikkerhed, kvalitetsudvikling og øget transparens vil blive ved med at medføre forandringer i almen praksis.

»Det skyldes en kombination af flere forhold. Ønsket om at styrke indsatsen i forhold til patienter med kroniske sygdomme skaber behov for et velkoordineret samarbejde med andre dele af sundhedsvæsenet. Samtidigt skaber den teknologiske udvikling nye muligheder, som støtter myndighedernes, mediernes og patientorganisationernes ønske om større indblik i sundhedsvæsenets processer og resultater. Det er en udvikling som dele af lægeprofessionen har været aktivt med til at fremme, selv om lægerne ikke altid er enige om, hvor langt man f.eks. skal og kan gå mht. at måle og veje kvaliteten af det kliniske arbejde,« forklarer Marius Brostrøm Kousgaard.

Nye projekter på vej
I løbet af dette år afsluttes flere af de projekter, som har været sat i gang inden for rammerne af den eksisterende temapuljebevilling, så Marius Brostrøm Kousgaard er gået i gang med at planlægge nye projekter.

Et af de projekter, som han håber på at komme i gang med i 2012, er et projekt om Shared Care i psykiatrien. Projektet er udviklet i samarbejde med Psykiatrienheden på Glostrup Hospital og DSI.

Fra forskningsenheden deltager også forskningslektor, speciallæge i almen medicin Anette Davidsen samt forskningsleder Susanne Reventlow.

»Projektet, som vi søger penge til, handler kort fortalt om, hvordan man kan bringe ekspertise fra sekundærsektoren til primærsektoren – bl.a. ved at sende særlige sygeplejersker ud i praksis – for at øge samarbejdet til fordel for patienter med angst og depression. Analysen af interventionen er bygget op efter MTV-modellen og vil både undersøge de kliniske, økonomiske og organisatoriske aspekter, ligesom patientoplevelserne vil indgå. Det er et meget spændende projekt, fordi det drejer sig om en ret kompleks intervention« siger han.

Akkreditering i almen praksis
Et andet projekt, som Marius Brostrøm Kousgaard godt kunne tænke sig at få mulighed for at udvikle det kommende år drejer sig om, hvordan akkreditering kommer til at virke i almen praksis.

»I øjeblikket arbejdes der jo på at udvikle og afprøve kvalitetsstandarder for almen praksis i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Men akkreditering er nyt i en dansk almen medicinsk kontekst, og evidensen omkring akkreditering er meget begrænset. Det vil derfor være meget interessant at se på, hvilke effekter akkreditering har, og hvordan det opleves og bruges af læger, praksispersonale, patienter og myndigheder« siger Marius Brostrøm Kousgaard.