Forskerpenge til ph.d. studerende fra Helsefonden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Forskerpenge til ph.d....

04. juni 2012

Forskerpenge til ph.d. studerende fra Helsefonden

Cand. scient. san. publ. Laura Lindberg har fået 400.000 kr. til sit projekt: ”HPV-vaccination og fremtidig screening for livmoderhalskræft. Tro, håb og evidens i krydsfeltet mellem primær og sekundær kræftforebyggelse.”

Baggrunden for projektet er, at humant papillomavirus (HPV) spiller en afgørende rolle i udviklingen af livmoderhalskræft. Siden 1. januar 2009 har det danske sundhedsvæsen tilbudt alle 12-årige piger en offentligt finansieret HPV-vaccine, som en del af det nationale børnevaccinationsprogram.

Fra 2016 vil den første årgang danske kvinder blive omfattet af to nationale, organiserede forebyggelseprogrammer mod livmoderhalskræft; det nyimplementerede HPV-vaccinationsprogram og det mangeårigt eksisterende screeningsprogram.

Ved primær forebyggelse (vaccine) elimineres grundlaget for sygdomsudvikling, hvilket kan betyde, at fordelene ved sekundær forebyggelse (screening) ikke længere kan opveje de ulemper, der altid vil være ved en medicinsk intervention.

Formålet med ph.d.-projektet er at vurdere, hvordan HPV-vaccinationen forandrer balancen mellem gavnlige og skadelige virkninger for den enkelte kvinde ved fremtidig livmoderhalskræftscreening.

Formålet er også at belyse, hvordan HPV-vaccinerede kvinder forstår og håndterer risikoen for at få livmoderhalskræft, og hvordan de forholder sig til fremtidig livmoderhalskræftscreening.

Samtidig har cand. scient. san. publ. Tina Drud Due fået 350.000 kr. til sit projekt ”Facilitatorbesøg som udviklingsredskab for håndteringen af kronisk sygdom i almen praksis”.

Formålet med studiet er at besvare spørgsmålet: Hvordan udmøntes facilitatorbesøg, og hvilken betydning har de for organiseringen af indsatsen for kronisk sygdom i almen praksis, specifikt i relation til implementeringen af forløbsprogrammer?

Baggrunden er, at facilitatorordninger anvendes både nationalt og internationalt til at skabe forandringer i almen praksis. Facilitatorkonceptet er imidlertid ikke entydigt defineret, og projekter varierer i indhold og form.

Flere studier har vist, at facilitatorordninger har medført ændringer i almen praksis, mens andre studier ikke finder en effekt.

I Region Hovedstaden er der etableret en facilitatorordning for at understøtte implementeringen af regionens forløbsprogrammer for KOL og diabetes i almen praksis. Ordningens overordnede fokus er at støtte udvikling af klinikkens organisering, samt at fremme det tværsektorielle samarbejde med hospital og kommune. Denne facilitatorordning bruges som case.

Det er forventningen, at Tina Drud Dues ph.d.-studie vil bidrage til forståelsen af læring og udvikling i almen praksis. Herunder hvorvidt, hvordan og under hvilke omstændigheder facilitatorer kan bidrage til udvikling i organiseringen af indsatsen for kronisk syge og specifikt i forhold til implementeringen af forløbsprogrammer.