En fortaler for fokusgrupper og kvalitative metoder – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > En fortaler for fokusg...

11. juni 2012

En fortaler for fokusgrupper og kvalitative metoder

Tekst: Helle Tougaard
Journalist og kommunikationskonsulent

Fokusgrupper bliver i stigende grad brugt som metode i almenmedicinsk forskning. Fokusgruppeinterviews har nemlig nogle andre kvaliteter end individuelle interviews. I hvert fald hvis man skal tro professor ved Universitetet i Bergen og seniorforsker ved Allmennmedisinsk forskningsenhet i Bergen Kirsti Malterud. Og det bør man, eftersom Kirsti Malterud er lidt af en kapacitet indenfor kvalitative forskningsmetoder i medicinsk forskning. Hun har gennemført adskillige kvalitative forskningsprojekter og har desuden skrevet flere bøger om kvalitativ metode.
I øjeblikket kommer hendes viden og mangeårige erfaringer forskerne på Forskningsenheden for Almen Praksis i København til gode, da hun i en del af sin tid er tilknyttet enheden for at bidrage til såvel metodeudvikling som til udarbejdelse af strategier for større forskningsprojekter.
»Jeg skal bl.a. bidrage ved ph.d. kurser om kvalitative metoder, fx om hvordan man skriver artikler, hvordan man vurderer validiteten af resultaterne, eller hvordan man bruger fokusgruppeinterviews som forskningsmetode,« siger hun.

Ny bog i bagagen
Med i bagagen til København har hun sin nye bog ”Fokusgrupper som forskningsmetode for medisin og helsefag”, der netop er udkommet. Med en baggrund som praktiserende læge gennem 34 år har hun gennemført adskillige fokusgruppeinterviews i forbindelse med sin egen forskning i kvinders sundhed, hvor hun har bevæget sig fra det generelle plan til at beskæftige sig med marginaliserede grupper, fra lesbiske over alvorligt syge og fedmepatienter til alkoholikere og patienter med uforklarede symptomer. Og bogen er derfor i vid udstrækning baseret på hende egne erfaringer.
»Der findes ikke så meget forskningslitteratur om fokusgrupper på nordiske sprog, så jeg vurderede, at der var et behov,« forklarer hun.
I bogen beskriver Kirsti Malterud fordele og ulemper ved fokusgruppeinterviews, lige som hun diskuterer og problematiserer de udfordringer, der opstår, når man som forsker anvender fokusgrupper som metode.
»Jeg bliver ofte spurgt om, hvor mange grupper der er nødvendige. Svaret er, at det kommer an på, hvor mange der skal til for at opnå den viden, man ønsker. Men konkret vil jeg sige, at to gode fokusgruppeinterviews ofte er nok. Der er ingen grund til at bruge tid på mange grupper, hvis man kan opnå samme viden med to gode grupper,« forklarer hun.

Bryder med den traditionelle opfattelse
Kirsti Malteruds hovedbudskab i bogen er også et opgør med den traditionelle opfattelse af, at fokusgrupper ikke egner sig til behandling af følsomme emner.
»Kan man etablere en gruppe, hvor deltagerne føler sig trygge og blandt ligesindede, kan det efter min erfaring også fremme en tryg samtale mellem deltagerne og give en flydende og rigere debat, der bidrager med merværdi til forskningen. Samtalen skaber associationer og impulser hos deltagerne, som fx ”Når du siger sådan, får jeg lyst til at fortælle”,« siger Kirsti Malterud.
Bogen giver råd om, hvordan man sammensætter grupper på bedste vis. Den diskuterer, hvad man stiller op, når det ikke er let at stille opfølgende spørgsmål, hvordan man håndterer, at den stærkeste stemme risikerer at få for meget plads, mens andre tier, og hvordan man kommer ind på svære emner og tabuer.
»Fokusgrupper som metode stiller krav til den videnskabelige analyse, fx må man som forsker også lytte til det, der ikke bliver sagt,« forklarer hun og tilføjer, at bogen også har et afsnit om de praktiske ting, der måske kan forekomme trivielle, men som ikke desto mindre kan få afgørende betydning for fokusgruppens succes.
»Fx skal man være opmærksom på, om der er P-pladser til deltagerne, så de ikke skal køre rundt og lede efter et sted at parkere. Serverer man mad undervejs, skal man tænke over, at maden ikke larmer, fordi det forstyrrer, og man skal huske at tage to lydoptagere med, hvis nu den ene strejker,« siger hun.

Kvalitative metoder i modvind
Som mangeårig udøver af kvalitativ forskning har Kirsti Malterud oplevet, hvordan metoderne længe har været i modvind.
»Men det har ændret sig i de senere år, hvor kvalitative metoder har høstet stigende anerkendelse, fordi skeptikerne har kunnet konstatere, at den kvalitative forskning leverer vigtige resultater. Der er grænser for, hvad der kan tælles, ikke mindst på det almenmedicinske område, og den kvalitative tilgang giver et bedre greb om kendsgerningerne, hvorfor vejen fra forskningsresultat til klinisk praksis ikke bliver så lang,« siger hun.
Det er ikke første gang, at Kirsti Malterud er tilknyttet Forskningsenheden. Tværtimod har hun gennem mange år samarbejdet med kollegerne i København, og hun har ofte fungeret som vejleder på projekter. Samarbejdet skyldes først og fremmest en kontakt med enhedens tidligere forskningsleder Hanne Hollnagel, som Kirsti Malterud i sin tid mødte i et forum for nordisk medicinsk kvindeforskning, og som hun siden har arbejdet sammen med på en lang række forskningsprojekter primært om selvvurderet helbredsressourcer.

Fra risici til ressourcer
De to forskere har gennem hele deres arbejde været optaget af at flytte fokus fra en stadig stærkere risikotænkning til patienternes egne ressourcer, og de har dermed været med til at inspirere til den risikokritiske tilgang, der også i dag findes på Forskningsenheden i København, og som i det hele taget hersker inden for det almenmedicinske område.
»Jeg er stolt af at have været med til at udvikle den linje, som de fleste almenmedicinere i Norden står for, og som fokuserer på ressourcer frem for på risici. Vi har bestræbt os på at være andre stemmer i samfundsdebatten ved at bidrage til udviklingen af en kritik af den retning, der mener, at der nok er noget galt så længe det modsatte ikke er bevist, og som hylder princippet om jo flere undersøgelser des bedre,« siger Kirsti Malterud, der bl.a. derfor også tidligere var en hyppig gæst i de norske medier, når kvinders helbred var emnet. I dag vil hun hellere overlade pladsen til nogle af de mange dygtige unge stemmer.
For ifølge Kirsti Malterud er formidling af forskningsresultater til en større kreds en vigtig del af forskningen, og hun er en stærk tilhænger af, at forskningsresultaterne skal hjem til patienterne.
»Dette betyder, at forskeren må lære sig kunsten at oversætte budskabet til dagligtale, og samtidig fastholde en forsvarlig balance i forhold til den videnskabelige præcision. Ofte glemmer man, at de små detaljer kun har betydning for de nærmeste forskningskollegaer,« siger hun og peger på, at det er muligt, at diskutere forskningsprojektets styrker og svagheder uden, at resultaterne drukner i forbehold. »Som forskere har vi en forpligtelse overfor de patienter, der har bidraget til undersøgelserne, til at lade resultaterne komme patienterne til gode. De skal ikke bevares i forskernes elfenbenstårn,« siger Kirsti Malterud.


Læs mere om Kirsti Malterud og hendes forskning på http://sites.google.com/site/kirstimalterudshomepage/

Bogen ”Fokusgrupper som forskningsmetode for medisin og helsefag” er udkommet på Universitetsforlaget i Norge.