Fætter/kusinefest for forskningsmiljøerne – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Fætter/kusinefest for ...

03. februar 2014

Fætter/kusinefest for forskningsmiljøerne

Alle fire danske forskningsmiljøer var bredt repræsenterede, da det i januar igen var blevet tid den almenmedicinske forskningsworkshop i Middelfart. Der blev talt big data, trukket tov og selvfølgelig networket igennem.

Tekst og foto: Johan Davidsen

Trolleyerne rumlede i gården på Hotel Park i Middelfart, da de almenmedicinske forskningsmiljøer i små grupper ankom en tirsdag morgen sidst i januar for igen at mødes til forskningsworkshop. Det var to år siden forskningsmiljøernes sidste ”fætter/kusinefest”.

Selvom mange ved, hvem hinanden er, kender hinandens e-mail-adresser, navne og telefonnumre, var det langtfra alle, der havde mødt hinanden før ansigt til ansigt. Men det skulle en såkaldt netværksøvelse hurtigt råde bod på. Så imens sneen begyndte at falde over Fyn, tøede stemningen op. I små grupper i den store konferencesal blev der udvekslet stillingsbetegnelser, projekttitler og visioner for fremtiden.

Herefter bød Forskningsworkshoppen på et sandt orienteringsløb rundt til syv forskellige forskningsstationer, hvor aktuelle projekter i de almenmedicinske forskningsmiljøer blev præsenteret. Forskningsenheden i København var repræsenteret med Tora Grauers Willadsen, Anna Bebe og Ann Dorrit Guassora, der fortalte om multimorbiditsforskning og Annette Sofie Davidsen og Gritt Overbeck, der fremlagde Collabri-projektet om samarbejde imellem psykiatri og almen praksis.

Tora Grauers Willadsen, Anna Bebe og Ann Dorrit Guassora fortæller om multimorbiditet på Forskningsworkshoppen 2014.




Big Data

Mange har fået øjnene op for, at store mængder data både indeholder store nye muligheder og store nye problemer, som man må forholde sig til.

Big Data bliver nævnt igen og igen. Uanset om det gælder overvågning i samfundet eller sundhedsforskning, bliver større og større mængder data tilgængelige. Til lige dele glæde og ængstelse.

På Forskningsworkshoppen havde Janus Laust Thomsen fra Syddansk Universitet og Mogens Vestergaard fra Aarhus Universitet dog visioner om at tage hånd om fænomenet og forklare og kortlægge problemerne og mulighederne forbundet med de store data i det almenmedicinske landskab.

Herefter blev problematikkerne diskuteret i to grupper. En kvalitativ og en kvantitativ, der begge forsøgte at forholde sig til, hvad man stiller op med det voksende krav fra udlandet om datadeling. I den kvalitative gruppe blev det diskuteret, hvorvidt det overhovedet er muligt at dele kvalitative data i stor skala. Her kom man bl.a. ind på de etiske aspekter i forhold til samtykke, og hvilke sammenhænge, man bruger de kvalitative data i. Hvad sker der f.eks. hvis nogen bruger de kvalitative data i andre sammenhænge, end hvad der præcist er blevet givet samtykke til. Her blev det fremhævet, hvor vigtigt det er at se på konteksten.  Imens diskuterede man i den kvantitative gruppe mulighederne for at dele data fra f.eks. spørgeskemaer til læger og patienter. Dette kan gøres ved at reklamere for og præsentere typer af data på vore respektive hjemmesider. Eventuelt kan man udforme en fælles hjemmeside med henvisning til lokale datasæt. Et andet emne for diskussionen i denne gruppe var kvaliteten af data indhentet fra Datafangst-modulet. Der var enighed om, at kvaliteten af de indhentede data afhænger af, om praktiserende læger ser nogen nytte i registreringen, og at denne type af data er en guldgrube for forskerne.. Det er imidlertid nødvendigt at afsætte ressourcer til udvikling af data til brug i forskningen. Der var bred enighed om, at denne indsats er et fælles ansvar for de almenmedicinske forskningsmiljøer.

Forskningsenhederne handler ikke udelukkende om data. De handler også om administration, sprog, it, statistik og kommunikation. I den forbindelse bød forskningsworkshoppen også på en kærkommen mulighed for, at disse faggrupper kunne mødes og udveksle erfaringer på tværs af enhederne.

Madpakkeposer samles op inden afgang fra Forskningsworkshoppen.

Tovtrækning
Det hele gik dog ikke op i data og dialog. Ifølge Forskningsenheden i København var det nemlig nødvendigt at få afgjort et væsentligt styrkeforhold. Under festmiddagen blev der derfor indkaldt til tovtrækning for at afgøre, om dansk almenmedicinsk forsknings styrke ligger i fortiden eller i fremtiden. Med seniorforskerne og de unge ph.d’er i hver deres ende af tovet lykkedes det efter kort tid den ældre generation at sætte en tyk streg under sin tyngde.

Dagen derpå var der foredrag ved den hollandske professor i socialpsykiatri, Christina M. van der Feltz‐Cornelis om hendes mangeårige erfaringer med at udvikle modeller for ”collaborative care” – dvs modeller for, hvordan praksis bedst støttes i håndteringen af patienter med psykisk sygdom. Hendes råd til os var, at modellerne skal udvikles bottom-up og tage udgangspunkt i, hvordan almen praksis fungerer. Samtidig lagde hun vægt på, at der godt kan introduceres nye elementer som elektronisk beslutningsstøtte i forbindelse med konkrete patienter, aktiv inddragelse af praksispersonalet i opfølgning af patienterne og it-systemer, der hjælper til med det. Til gengæld var det ifølge Feltz-Cornelis vigtigt, at de der betaler for sundhedsvæsnet skal være med i processen, hvis tiltagende skal resultere i en generel udbredelse. Det kræver en langvarig, målrettet indsats.

Der blev samlet op de mange snakke om de store mængder data, og hvad man stiller op med dem. Inden der blev sagt farvel og på gensyn om to år, lød en af konklusionerne: ” Toget kører allerede. Politikerne er med på det. Så hvis ikke de skal køre fra os, skal vi skynde os.”

Og så var det af sted mod stationen. Hvor togene kørte mod Ålborg, Århus, Odense og København.