Falske screeningsresultater giver langvarige men – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Falske screeningsresul...

18. marts 2013

Falske screeningsresultater giver langvarige men

SCREENING

En ny stor undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet viser, at kvinder, der bliver mistænkt for at have brystkræft uden grund, oplever alvorlige psykiske skader længe efter. Undersøgelsen er den største og mest tilbundsgående af sin art nogensinde.

En falsk alarm har alvorlige psykiske konsekvenser for kvinder, der får at vide, at de har brystkræft. For selv om mistanken viser sig at være ubegrundet, risikerer de psykiske skader at vare ved i både måneder og år.  

Det viser en ny stor undersøgelse, som forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis i København og Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet har foretaget blandt 1310 danske kvinder, som de har fulgt tæt i tre år. Kvinderne deltog alle i screening for brystkræft, og 272 fik en diagnose, der senere viste sig at være en falsk alarm.

Falske diagnoser er en utilsigtet konsekvens af screening, og det er velkendt, at kvinder, som får en, kan have det psykisk dårligt længe efter. Men det er første gang, at forskere har undersøgt, hvad en falsk alarm betyder blandt så mange kvinder og så længe efter som tre år.

Største undersøgelse nogensinde
Undersøgelsen er dermed den største og mest tilbundsgående nogensinde.

»Vi har anvendt et særligt udviklet og gennemtestet spørgeskema, der dækker alle de oplevelser og erfaringer, som kvinder har, efter at de har fået en falsk diagnose ved screening for brystkræft.

Samtidig har vi fulgt alle kvinderne tæt i tre år, og vi har flere gange spurgt dem, hvordan de har det,« siger speciallæge i almen medicin og lektor på Afdeling for Almen Medicin ved Københavns Universitet, ph.d. John Brodersen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Resultaterne viser, at i løbet af de første seks måneder efter at kvinderne har fået at vide, at deres diagnose er falsk alarm, har de det lige så psykisk skidt som de kvinder, der reelt har fået konstateret brystkræft.

Undersøgelsen viser også, at så længe som tre år efter at mistanken om kræft er fjernet, føler kvinderne sig stadig mere triste og urolige end kvinder, der får at vide, at alt er normalt ved screeningen.

»Vores undersøgelser slår fast, at raske kvinder kan tage psykisk skade af at medvirke i screening for brystkræft, fordi de risikerer at få en falsk diagnose, som giver dem psykiske skader længe efter mistanken er væk,« siger John Brodersen.

Han har foretaget undersøgelsen i samarbejde med statistiker, ph.d. Volkert D. Siersma, og den er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Annals of Family Medicine.