Forældre vil ikke have febersyge børn – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Forældre vil ikke have...

11. juni 2010

Forældre vil ikke have febersyge børn

Tre ud af fire forældre bruger paracetamol for at slå feberen ned og undgå feberkramper hos deres syge småbørn, viser en ny dansk undersøgelse lavet af forskere fra Afdelingen for Almen Medicin ved Københavns Universitet og Forskningsenheden for Almen Praksis i København.


Af Helle Tougaard
Journalist

Mange forældre frygter, når deres børn pludselig får høj feber. Derfor giver de børnene en panodil for at få feberen til at falde og genoprette normaltilstanden.
En ny dansk undersøgelse fra Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdelingen for Almen Medicin ved Københavns Universitet viser, at tre ud af fire forældre giver deres børn smertestillende medicin i form af paracetamol for at sænke feberen, undgå feberkramper, mindske barnets smerter og ubehag samt hjælpe dem til at spise og sove bedre, når de er syge.
Janne Fangel Jensen og Louise Lindhardt Tønnesen har spurgt 100 danske forældre med mindst et barn under 10 år, om de gav deres børn paracetamol, når de havde feber og i så fald hvorfor. Ifølge deres undersøgelse, der netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Primary Health Care, havde 66 pct. givet paracetamol for at sænke feberen, mens 54 pct. af børnene fik medicinen, fordi de havde smerter.
Forskerne fandt desuden, at veluddannede forældre og forældre, der selv tog medicin mod feber og smerter, var mere tilbøjelige til at give deres børn paracetamol end andre, og at over 90 pct. af forældrene spurgte deres praktiserende læge til råds, inden de gav børnene medicinen.
Undersøgelsen viste også, at tre ud af fire forældre er bange for, at høj feber kan skade deres børn, ligesom flere gav udtryk for, at de frygtede feberkrampe, eller at feberen var tegn på, at barnet var alvorligt sygt. Forældrene oplevede også, at deres børn fik det bedre, efter at de havde fået medicinen, og at de fik lettere ved at sove, selv om forældrene var klar over, at børnene ikke blev hurtigere raske.

Et symptom på sygdom
Docent i almen medicin og lektor ved Københavns Universitet Margareta Söderström er medforfatter på den videnskabelige artikel, og hun mener, at det ikke er uproblematisk at give sit barn febernedsættende medicin.
”Problemet er, at feber ikke er en sygdom i sig selv, men et symptom på en sygdom. Derfor bør man være varsom med at fjerne feberen, fordi det forvrænger billedet af sygdommen og forstyrrer immunforsvaret. Feber er et tegn på, at kroppen har fået en infektion, som den er i gang med at bekæmpe, og det har den brug for ro og hvile til. Høje temperaturer er med til at mobilisere immunforsvaret og dermed styrke det,” siger hun og understreger, at man som forældre ikke behøver sænke feberen hos et barn, hvis almene tilstand ikke virker påvirket af feberen.
Margareta Söderström mener, at man ved at give febernedsættende medicin vænner sit barn til, at smerter og ubehag kan løses ved at tage medicin:
”Mange forældre tror, at medicin er nødvendig, men det er langt bedre at lade børnene være syge, når de er syge. Som oftest går det over igen efter et par dage, og ved at give febernedsættende medicin risikerer man blot at gøre ondt værre.”

Salget er steget markant
For nogle år siden blev det muligt at købe bl.a. smertestillende medicin i supermarkederne, og på fem år er salget af smertestillende medicin som paracetamol steget med knap 25 pct. 
Artiklens forfattere har flere bud på, hvorfor forældre er så tilbøjelige til at give deres børn medicin. Udover angsten for feberkramper og alvorlig sygdom peger forskerne på, at det kan være svært for moderne forældre at få hverdagen til at gå op, når børnene er syge og ikke kan komme i institution.

Læs artiklen på http://informahealthcare.com/doi/pdf/10.3109/02813432.2010.487346