Forskning for folket – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Forskning for folket

11. maj 2016

Forskning for folket

Hvem forsker vi for? Os selv, patienterne, almen praksis, regionerne, industrien eller patientforeningerne? Refleksioner fra forskningsmiljøernes fælles workshop i Middelfart 2016 af Lotte Hvas, seniorforsker ved Forskningsenheden i København, dr.med, ansat ved Forskningsenheden og tidligere 25 år som praktiserende læge.

Artiklen er bragt i Practicus: http://viewer.zmags.com/publication/d40bae2a#/d40bae2a/1

Hvert andet år stimler almenmedicinske forskere sammen for at mødes på tværs af landets fire forskningsmiljøer. Denne gang i Middelfart, hvor årets gennemgående tema var ”Patienten” i forskningen. Jeg kom til at tænke på det gamle slogan fra studenteroprørets tid ”Forskning for folket”, som stod malet på bannerne udenfor universitetet i begyndelsen af 70-erne. Noget anakronistisk, men alligevel: I sidste ende skal forskningen vel være til gavn for ”folket” og patienterne, der kommer i almen praksis.

Forskning for patienterne
Temaet medførte fokus på de almenmedicinske tanker, om at vi skal arbejde patient- og personcentreret,  ligesom de moderne buzzwords om patientinddragelse og ”patient rapporterede outcomes” blev behandlet. Hvordan kan vi fx udnytte patienternes egne erfaringer i forskning og kvalitetsudvikling, så det ikke kun bliver et spørgsmål om observationer, der er indsamlet ”udefra”? Hvordan skal vi i så fald spørge patienterne, så vi kan stole på resultatet og bruge det til noget? Og når det gælder patientinddragelse - hvordan skal patienter udvælges for at kunne deltage som repræsentanter? De er netop ikke ens. Der findes ikke én patient, der kan repræsentere en hel patientgruppe.

Hovedtaler var Svend Aage Madsen, chefpsykolog, og formand for ”Selskab for mænds sundhed”. Han tog udgangspunkt i den mandlige patient med kort uddannelse og få resurser, og beskrev ham som taberen i det moderne velfærdssamfund. En grundig og interessant gennemgang af en relevant problemstilling. Og med en god portion humor. Mændene har det skidt, men de ved det bare ikke selv – alle undersøgelser viser at de synes det går meget godt.  Til gengæld kender konerne godt tingenes rette tilstand, og sørger som bekendt for at nogle af mændene rent faktisk kommer af sted til en undersøgelse. Desværre kippede indlægget til det sædvanlige, når vi kom til løsningsforslagene: Alt ville blive bedre, hvis den stakkels mand bare kunne forstå, at han skulle gå til læge. Uden at det stod helt klart hvad lægen så skulle stille op. Der findes ikke meget belæg for at gå ud og ”fange mændene” fx på kommunens genbrugsplads og tilbyde helbredstjek – udover at de så rent faktisk kommer til læge. Det bedste ville vel være en recept på uddannelse, arbejde og bedre økonomi, eller i det mindste at få kontrol over eget liv og helbred?

Forskning for, med og i almen praksis
Men den almenmedicinske forskning har også en anden målgruppe: Almen praksis. De fire forskningsenheder er opbygget omkring praktiserende lægers overenskomst, og er dermed både regionernes og almen praksis ”ejendom”. Praktiserende læger opfatter i høj grad at forskningsenhederne betales af ”deres” midler, og forventer at forskningen bliver relevant og nyttig for helt ”almindelige” praktiserende læger. Det kræver at forskningsenhederne fortsætter med at tilrettelægge forskningen, så den foregår med almen praksis for øje, og tager udgangspunkt i dagligdagens problemstillinger, og udføres af, eller sammen med praktiserende læger.
Jeg var nysgerrig på hvordan stemningen var på workshoppen, efter selv at have været væk fra miljøet i en tid, hvor såvel de praktiserende læger som forskerne har været gennem nogle turbulente år. Men overskriften var: det summer af liv og engagement, mange unge og dygtige forskere er på vej. Og blandt de mange seniorforskere genfindes en tankegang, der er gennemsyret af almenmedicinsk forståelse for mødet mellem læge og patient. Forhåbentlig en forståelse, der ”smitter” over til dem, der ikke har deres gang i praksis, og som ikke altid har kendskab til vilkårene ”derude”, og ikke kan forstå hvorfor de praktiserende læger ikke lige vil følge den ene eller anden vejledning. Men, det er ligesom med patienterne: Praktiserende læger har behov for at blive set, respekteret, lyttet til og medinddraget.  

Forskning for andre?
Den fulde ordlyd på bannerne i studenteropgørets dage var ”Forskning for folket – ikke for profitten”.  Det har også været en ledetråd for almen medicinsk forskning langt hen ad vejen. Vi har nogenlunde holdt stien ren, og holder kongresser og efteruddannelse fri fra industriens indflydelse.  Meeen. Når nu spareiveren gør et massivt indhug i al forskning på universiteterne (på Københavns universitet skal der spares 500 stillinger!)  gøres der mange anstrengelser for at finde nye veje – og de store fonde ses som én mulighed. Især har Kræftens bekæmpelse og Novo-fonden vist sig villige til at sprøjte livgivende midler ind i den almenmedicinske forskning.  Tilbage står om armslængde princippet overholdes, så giveren ikke kan beslutte hvad der sker forskes i, og ikke kan påvirke resultaterne. Det er især vigtigt, når det handler om penge der kommer fra medicinalindustrien – selv om pengene er lagt over i en fond. På den måde har Novo selv ikke indflydelse, men vil ”kun” gå efter branding-effekten.

”Follow the money”
Den helt frie forskning er nok en saga blot. Måske har den aldrig eksisteret, jfr. tidligere tiders kampslogan. Og selv uden snak om økonomiske interessekonflikter, vil der også være personlig prestige på spil. Professordrømme og ansættelser kan godt lokke, selv om lønnen er beskeden. Usikkerheden om hvem vi forsker for, kræver åbenhed og refleksion. Forskningsenhederne er godt på vej. Fx ved at semesterrapportene nu også skal inkludere et økonomiafsnit, hvor det kan ses hvem der betaler gildet. Åbenhed er det afgørende for at tilliden skal bevares til såvel forskerne som forskningsresultaterne.

Epilog:
Kort og godt: en god temadag og en god og sjov ”fætter-kusine-fest”, som den kaldes for de indforståede. Mange tanker sat i gang, og specielt en god følelse i forhold til den store lydhørhed overfor praktiserende læger og de store opgaver praksis står overfor. Jeg tror der er gode muligheder for at finde fælles veje til en beskrivelse af - og forskning i - det komplekse, det svære, de multisyge. De, som især kan få gavn af det almenmedicinske personcentrerede møde.