Når screening og vaccine overlapper: Hvordan skal den praktiserende læge informere unge kvinder? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Når screening og vacci...

01. oktober 2015

Når screening og vaccine overlapper: Hvordan skal den praktiserende læge informere unge kvinder?

Siden 1960’erne har screening for livmoderhalskræft været et tilbud til danske kvinder. Livmoderhalskræft skyldes i 70 % af tilfældene to typer af HPV-virus. I 2006 kom HPV-vaccinen Gardasil på markedet; den har i randomiserede kontrollerede studier vist sig at være effektiv mod disse to hyppigste typer HPV-virus; og fra 2009 har danske piger fra 12-års-alderen modtaget vaccinen. I dag er ca. 80 % af pigerne i vaccinations-målgruppen blevet vaccineret.

I Danmark bliver kvinder tilbudt den første screening for livmoderhalskræft når de er 23 år. Mie Sara Hestbech og kolleger har via registre hentet oplysninger om resultater af første screening af en årgang ikke-vaccinerede kvinder. Derefter har de udregnet, hvordan screeningssvar vil fordele sig hos de vaccinerede kvinder baseret på studier af vaccinens effekt.  Formålet var at belyse, hvor store ændringer i unormale screeningssvar og falsk positive svar vi i praksis kan forvente efter HPV vaccinens indførelse, og om disse ændringer bør få betydning for praktiserende lægers information i forbindelse med screening.

- Vi var ærlig talt overraskede over resultaterne på vores beregninger fortæller læge og ph.d.-studerende Mie Sara Hestbech.  - Når vi ser på den positivt prædiktive værdi – altså sandsynligheden for at en kvinde med et unormalt screeningssvar og så har alvorlige forandringer ved efterfølgende undersøgelser - så faldt den. Det betyder, at andelen af falsk positive svar vil stige, når de HPV-vaccinerede piger til sin tid begynder i screeningsprogrammet. Men ændringen var langt fra så stor, som vi havde forventet.

Dette studie viste således, at information om risikoen for falsk positive screeningssvar for praktiske formål kan forblive uændret. Mie Sara Hestbech afslutter: - Det er vigtigt at holde sig for øje, at vores studie ikke omhandler vaccinens effekt på kræfttilfælde. Da udviklingen af livmoderhalskræft har en latenstid på 10-20 år, findes den viden endnu ikke. Og der er der brug for mere forskning på dette område i fremtiden.  

Læs hele artiklen her!