Millioner af blodprøvesvar fra almen praksis i København indgår i en ny enestående database, CopDiff-databasen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Millioner af blodprøve...

27. juni 2014

Millioner af blodprøvesvar fra almen praksis i København indgår i en ny enestående database, CopDiff-databasen

Database

Nyt initiativ udnytter meget værdifulde oplysninger fra de blodprøver, som Københavns befolkning har fået taget i løbet af 10 år. Den enestående viden har foreløbigt ført til fire nye forskningsartikler. Databasen hedder The Copenhagen Differential Count (CopDiff) database.

I et tæt samarbejde med kolleger fra Region Hovedstadens Elektive Laboratorium (RHEL), det tidligere Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium (KPLL), har forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis i København dannet en database (CopDiff-databasen), som indeholder millioner af analysesvar fra årene 2000 til 2010 fra over en halv million mennesker.

Databasen tager udgangspunkt i differentialtællingen, der er en almindelig laboratorieanalyse, som praktiserende læger ofte bestiller. Prøven beskriver antallet og fordelingen af hvide blodlegemer og kan give værdifulde oplysninger om en persons helbredstilstand med fokus på betændelse og kræft.

Ved hjælp af de danske sundhedsregistre er det muligt at undersøge sammenhænge mellem blodprøvesvarene og udviklingen af sygdom baseret på en befolkningsgruppe fra primærsektoren.

CopDiff-databasen tillader, at de mange millioner rutineblodprøvesvar kan analyseres på nye måder, således at differentialtællingen kan gøres endnu mere anvendelig for praktiserende læger, end den er i dag.

Det er således muligt at beskrive forekomsten af nye risikofaktorer eller indikatorer for sygdom, død og aktivitet i sundhedsvæsenet, beskrive forekomsten af sygdom og associere til død samt relatere sygelighed, dødelighed og brug af sundhedsvæsenet til risikofaktorerne.

De praktiserende læger, som har ordineret differentialtællingerne, medvirker således til at øge viden om og forståelsen af, hvordan disse almindelige blodprøvesvar kan anvendes i diagnostik og behandling.

Se en beskrivelse af CopDiff-databasen.

CopDiff-databasen er en vigtig, og også i international sammenhæng helt unik almenmedicinsk forskningsressource, som indtil videre er blevet anvendt i de følgende artikler:


The Copenhagen Primary Care Differential Count (CopDiff) database

Christen Lykkegaard Andersen, Volkert Dirk Siersma, Willy Karlslund, Hans Carl Hasselbalch, Peter Felding, Ole Weis Bjerrum og Niels de Fine Olivarius.


Artiklen gennemgår baggrunden for opbygningen af databasen, og beskriver de personer og analysesvar som indgår.

Clin Epidemiol 2014;6:199-211


Eosinophilia in routine blood samples and the subsequent risk of hematological malignancies and death

Christen Lykkegaard Andersen, Volkert Dirk Siersma, Hans Carl Hasselbalch, Hanne Lindegaard, Hanne Vestergaard, Peter Felding, Niels de Fine Olivarius og Ole Weis Bjerrum.

Hos raske individer udgør eosinofile granulocytter (eosinofile) mindre end fem procent af de hvide blodlegemer. Forhøjede værdier (benævnt eosinofili) kan ses i sammenhæng med både godartede tilstande som allergi og astma, men også maligne lidelser, specielt hæmatologiske. For den prognostiske vurdering og behandling af patienter med eosinofili er det vigtigt at identificere både de mange patienter med godartede tilstande og de forholdsvis få med maligne sygdomme. Der findes dog ingen opgørelser om, hvordan man kan bruge fundet af eosinofili til at forudse udviklingen af hæmatologiske lidelser, hvilket er temaet i dette arbejde.

Resultaterne viser, at personer med eosinofili har forøget risiko for visse former for hæmatologisk kræft, nemlig malignt lymfom (næsten 9 gange øget i forhold til personer uden eosinofili) samt myeloproliferative (næsten 4 gange øget) og lymfatiske tilstande (næsten 5 gange øget). Ydermere er risiko for død øget næsten 2-foldigt for individer med eosinofili. Resultaterne understreger, at praktiserende læger, som finder eosinofili uden kendt årsag hos en patient, kan overveje om patienten skal udredes for en af de sjældnere hæmatologiske lidelser, hvor tidlig diagnose imidlertid kan forbedre prognosen.

Am J Hematol 2013;88(10):843-7


Eosinophilia in routine blood samples as a biomarker for solid tumor development - A study based on The Copenhagen Primary Care Differential Count (CopDiff) Database

Christen Lykkegaard Andersen, Volkert Dirk Siersma, Hans Carl Hasselbalch, Hanne Lindegaard, Hanne Vestergaard, Peter Felding, Niels de Fine Olivarius og Ole Weis Bjerrum.

Eosinofile granulocytter antages i nogle tilfælde at repræsentere et tegn på kroppens eget forsvar mod kræftsygdom, men sammenhængen mellem forhøjede værdier af eosinofile (eosinofili) og udvikling af solide (dvs. ikke-hæmatologiske) maligne tumorer er aldrig før blevet undersøgt i klinikken.

I dette arbejde undersøger vi, om eosinofili påvist i rutineblodprøver kan fungere som mulig markør for udviklingen af forskellige typer kræft. Vi finder, at risikoen for at blive diagnosticeret med blærekræft forøges næsten 2 gange ved eosinofili af en mild grad, men ser i øvrigt ingen associationer for de resterende kræftformer. Vores data understreger desuden, at der er behov for yderligere studier med henblik på at kaste yderligere lys over den eosinofiles rolle i udvikling af kræft, idet det stadig er uvist, om cellen bidrager til hensigtsmæssig overvågning eller uhensigtsmæssig forværring.

Acta Oncol 2014 Mar 10: Ahead of Print: 1-6


Risk of lymphoma and solid cancer among patients with rheumatoid arthritis in a primary care setting

Christen Lykkegaard Andersen, Hanne Lindegaard, Hanne Vestergaard, Volkert Dirk Siersma, Hans Carl Hasselbalch, Niels de Fine Olivarius, Ole Weis Bjerrum og Peter Junker.

Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem leddegigt og lymfeknudekræft, men årsagerne til denne sammenhæng er fortsat ikke belyst fuldt ud. Dette projekts primære formål var at undersøge risikoen for lymfeknudekræft og anden kræft hos voksne med leddegigt identificeret i primærsektoren.

921 patienter i vores undersøgelse havde leddegigt med en varighed under 3 år og 2.578 havde haft leddegigt i længere tid. 73% af patienterne blev fulgt primært hos de praktiserende læger. I modsætning til, hvad man har fundet i tidligere forskning baseret på patienter fra sekundærsektoren, finder vi i dette meget store datamateriale fra almen praksis, at patienter med leddegigt, der følges i primærsektoren, ikke udviser øget risiko for at udvikle kræft i løbet af 4 års opfølgning.

PLoS ONE 2014 Jun 10;9(6): e99388

Kontaktpersoner ang. CopDiff-databasen: Christen Lykkegaard Andersen og Niels de Fine Olivarius