Ph.d.-forsvar ved Barbara Ann Barrett – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Ph.d.-forsvar ved Barb...

25. januar 2017

Ph.d.-forsvar ved Barbara Ann Barrett

Guidelines in action in prenatal screening. A study of organisational standardisation and clinical management of risk markers in routine first trimester screening in Denmark.

Ph.d.-afhandling af Barbara Ann Barrett

Forventningerne er høje, når man som gravid går til den første scanning omkring 12. uge. Mange glæder sig, nogle er nervøse – men de fleste forventer i hvert fald en objektiv risikovurdering, når der skal sættes tal på risikoen for, at man føder et barn med Downs syndrom. Første trimester screeningen – populært kaldet nakkefoldsscanningen – udføres og fortolkes imidlertid i Danmark forskelligt fra klinik til klinik, og fra sonograf til sonograf, hvilket resulterer i variationer i de risikovurderinger, gravide kvinder går hjem med. Det er en af konklusionerne i Barbara Ann Barretts nye ph.d.-afhandling, som forsvares på Center for Sundhed og Samfund den 27. januar.

Sundhedsstyrelsen introducerede i 2004 verdens første nationale, offentligt finansierede screeningsprogram til alle gravide, primært til screening for Downs syndrom. Der er udarbejdet både internationale, nationale og lokale guidelines, som skal sikre ensartethed i den kliniske udøvelse af screeningen i første trimester, og Barbara Barretts afhandling behandler netop brugen af disse guidelines i den kliniske virkelighed, hvor de enkelte sonografer scanner og risikovurderer gravide kvinder.

Barretts studier viser, at udover, at der er variationer mellem ultralydsklinikkerne i forhold til brugen af risikomarkører som f.eks. tilstedeværelsen af fostrets næseben, så er der også variationer mellem personalets brug af risikomarkører. Nogle sonografer følger de etablerede guidelines, andre gør ikke, og andre igen følger dem nogle gange, men ikke altid. Barrett forklarer, at dette er af betydning for de kvinder, hvis scanningsresultater viser, at de risikomæssigt ligger i gråzonen for at bære et barn med Downs syndrom: ”En kvinde i denne kategori får enten en lav guideline risikovurdering eller en høj ikke-guideline risikovurdering, afhængig af den udøvende sonograf. Den høje risikovurdering, som ikke følger guideline, er et eksempel på defensiv medicin, og den ændrer potentielt en ellers lav risiko til en høj.” Følgen heraf kan være flere invasive diagnostiske undersøgelser og flere spontane aborter på et forkert grundlag.

Sonografernes variationer i brug af risikomarkører skaber de rammer som de gravide kvinder skal træffe beslutninger på baggrund af. ”Når sonograferne forhandler brugen af guidelines, så forhandler de også risikovurderingen.” Hidtidig forskning viser, at den risikovurdering, der beregnes på baggrund af første trimester screeningen, af langt de fleste kvinder anses som en objektiv sandhed – en ”sort boks,” der ikke stilles spørgsmål til. Den sorte boks er der behov for at åbne, viser Barretts studier, og det gør hun i sin afhandling, som udgår fra Afdeling for Almen Medicin og Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Forsvaret finder sted i lokale 1.1.18 på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5 i København, den 27. januar kl. 14.00.