Ph.d.-forsvar: Rasmus Køster-Rasmussen – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Ph.d.-forsvar: Rasmus ...

06. januar 2015

Ph.d.-forsvar: Rasmus Køster-Rasmussen

Læge Rasmus Køster-Rasmussen forsvarer sin ph.d.-afhandling Weight changes in general practice. An epidemiological study of weight changes in the adult general population, bias in processing of dietary data, and therapeutic weight loss in patients with type 2 diabetes mandag den 19. januar kl. 15.00!

Forsvaret finder sted på Statens Institut for Folkesundhed, rum 1.1.2., Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5 A, 1353 København K.

Afhandlingens danske resumé kan læses herunder, og hele afhandlingen kan downloades her.

Dansk resumé:

Introduktion
Denne Ph.d. afhandling handler om vægtændringer. Hvad har betydning for vægtens udvikling over længere tid i den almindelige voksne befolkning? Er det muligt at vægttab ikke altid er sundt? De kliniske vejledninger for almen praksis anbefaler at de fleste overvægtige personer og patienter med type 2 diabetes taber sig. Men hviler disse anbefalinger på et solidt videnskabeligt grundlag?

Metode
Afhandlingen indeholder tre videnskabelige artikler baseret på data fra tre forskellige danske befolkningsundersøgelser. Forskellige typer epidemiologiske metoder anvendes, bl.a. multivariabel analyse.

Resultater
Artikel 1 handler om vægtændringer i forbindelse med rygestop. ’Ryge-stop-vægt-ændrings-figuren’ viser hvordan tid, alder og rygevaner har betydning for hvordan vægten udvikler sig på lang sigt. Artikel 2 fremkommer med nye metoder til at erstatte manglende værdier i kostspørgeskemaer. Det vises hvordan stokastiske metoder (der betinges af deltagernes fysiologi) er bedre til at erstatte manglende portionstørrelser end median værdier. Artikel 3 undersøger hvorvidt terapeutisk vægttab hos patienter med type 2 diabetes i almen praksis mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom eller forlænger livet. Analyserne viser at et intentionelt terapeutisk vægttab under vejledning af egen læge ikke mindsker risikoen for sygdom eller tidlig død.

I baggrundsbefolkningen var indtag af fruktose og læskedrikke sødet med sukker ikke forbundet med vægtændringer over 9 år. Vægtøgningsraten var stor hos unge voksne og trinvist mindre hos midaldrende voksne. Folk over 60 år tabte sig gennemsnitligt i vægt. Deltagernes vægthistorie tyder på at kropsvægten stiger hele livet igennem ind til 60-65 års alderen. En undersøgelse med simulerede data indikerer, at bias i baseline BMI kan have skævvredet resultaterne af mange tidligere kohorteundersøgelser af vægtændringer således at et intentionelt vægttab kom til at fremstå sundere end det reelt var.

Diskussion
Resultaterne angående vægttab og dødelighed er i direkte modstrid den eksisterende litteratur fra befolkningsundersøgelser. Harringtons metaanalyse af intentionelt vægttab, de bagvedliggende studier, Look AHEAD studiet, samt en række diabetesforebyggelsesstudier gennemgås. Vanskeligheder ved at gennemføre og fortolke vægttabsstudier med forskellige design diskuteres.

Konklusioner
Ganske overraskende, reducerede et terapeutisk vægttab under vejledning af egen læge tilsyneladende ikke risikoen for hjerte-kar-sygdom eller tidlig død. Forskellen mellem vore resultater og den eksisterende litteratur på området kan måske forklares med metodologiske svagheder i tidligere kohorte studier. Således findes der ingen god dokumentation for at vægttab mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdom eller tidlig død for nogen patientgrupper i almen praksis eller i befolkningen generelt. Alder synes at være af afgørende betydning for vægtændringer, og den ’normale vægtudvikling’ kan med fordel tages med i overvejelserne når man vurderer resultaterne af vægtændringsstudier og når praktiserende læger følger deres patienter over mange år. Sammenlignet med alder, køn, uddannelse, og komorbiditet synes livsstilsfaktorer ikke at have stor betydning for vægtændringer over længere tid i den almindelige befolkning. En undtagelse herfra er rygning og rygestop.

På baggrund af den videnskabelige litteratur på området og resultaterne af artikel 3, synes det usikkert om vægttab er gavnlig eller skadelig i forhold til dødelighed og kardiovaskulær morbiditet hos patienter med diabetes og hos overvægtige generelt. For de fleste vil gavnlige effekter på psykosociale faktorer og forebyggelse af diabetes være kortvarige, da kun få er i stand til en at opretholde vægttab. Snarere end at satse på slankekure hos overvægtige patienter synes det mere rationelt at praktiserende læger fokuserer på livsstilsændringer som f.eks. middelhavskost og mere motion.