John Brodersen keynote på Nordisk Kongres 2015: Stop meningsløs sygdomsforebyggelse – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > John Brodersen keynote...

12. juni 2015

John Brodersen keynote på Nordisk Kongres 2015: Stop meningsløs sygdomsforebyggelse

Den 16.-18. juni mødes praktiserende læger fra hele Norden til konference med under temaet ’Bæredygtig sundhed gennem almen praksis’. Lektor, ph.d. og praktiserende læge John Brodersen er inviteret som hovedtaler til at tale om kvartær sygdomsforebyggelse. http://www.nordicgp2015.se/invited-speakers

- kvartær sygdomsforebyggelse handler om at undgå unødvendig, skadelig og overdreven forebyggelse, eller med andre ord: lade være med at bruge kræfter og penge på noget som ikke virker eller som gør skade end gavn. Vi står over for den udfordring i dag at begrebet forebyggelse er sovset ind i en diskurs af at det kun gør godt; hvis du for eksempel søger på internettet efter synonymer for forebyggelse, så finder du kun begreber som taler om det gode.

Men er forebyggelse da ikke det?

- Ikke altid. Noget forebyggelse er skadeligt; vi havde en pandemi af svineinfluenza og da tilbød man befolkningen influenza-vaccination med forskellige metoder; i nogle lande var man aggressiv i forebyggelsen, og her har man efterfølgende set øget forekomst af børn med narkolepsi.

- Men vi har også et problem med den nuværende definition af kvartær sygdomsforebyggelse, eller ’den fjerde forebyggelse’.  WONCAS (international organisation for praktiserende læger, red.) definition af kvartær forebyggelse taler om at man skal undgå overmedikalisering og at man skal tilbyde folk en anden intervention som er etisk acceptabel. Den definition er ikke god nok; for mig handler det om at man skal undgå medicinske interventioner der gør mere skade end gavn.

Hvad kan praktiserende læger gøre ved det?

- De har jo ansvaret for forebyggelsen og ansvaret for at gøre mere godt eller skidt. Den praktiserende læge skal informere om de gavnlige og skadelig effekter af en given forebyggelse.  For eksempel generelle helbredstjek; her er der solid evidens for at der ikke er nogen gavnlige effekter, på nær surrogat-outcomes. Til gengæld er de eventuelle skadelige effekter som f.eks. overdiagnostik og overbehandling ikke afdækket. Som praktiserende læge skal man have sin evidens på plads. Det handler at have den nødvendige viden – og det er svært, for videnskaben forsømmer dels at undersøge om der er skadelige virkninger og dels at afrapportere dem.

Så hvad gør man så ude i praksis?

- Som praktiserende læge må man sammen med patienten diskutere hvilke overvejelser man bør gøre sig. Som forskere må vi påtage os ansvar for, at når vi laver forskning, så skal vi lige så meget afdække skadelige effekter - vi kan ikke kun gå efter de gavnlige effekter. Men vi skal også afdække de steder hvor evidensen mangler; praktiserende læger kan ikke bebrejdes den viden der ikke findes.

Men opgaven kan ikke løftes alene af de praktiserende læger; vores fagselskaber bør arbejde i retning af at gøre myndigheder opmærksomme på det her; vi har et fagpolitisk ansvar. Hvis de skadelige effekter af en forebyggelsesindsats ikke er undersøgt, er det tvingende nødvendigt at vi går i gang med den forskning. I en tid hvor resurserne til sundhed er knappe, så er det her et område hvor vi kan holde op med at bruge unødvendige resurser på forebyggelse der ikke virker eller hvor forebyggelse gør mere skade end gavn.