En prismodtager viser vej – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > En prismodtager viser vej

23. oktober 2012

En prismodtager viser vej

Susanne Reventlow har som leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i København arbejdet på at udvikle og styrke den kvalitative forskning.

AF HELLE TOUGAARD, JOURNALIST OG KOMMUNIKATIONSKONSULENT

Viden, der gør en forskel.

Det er en del af titlen på det symposium, som Susanne Reventlow, leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i København inviterede til fredag den 12. oktober.

Talerne på symposiet hyldede den kvalitative forskning, for anledningen til symposiet var, at Susanne Reventlow, der også er professor, dr.med. og praktiserende læge, er årets modtager af Friederichs Mindelegat på 100.000 kr.

En pris, som hun ikke er i tvivl om, at hun bl.a. får for sit arbejde med at holde fast i og udvikle den kvalitative forskning, som forskerne på Forskningsenheden i København hører til de førende indenfor.

»FE har opbygget en mangeårig tradition for kvalitativ forskning gennem forskellige forskningsgrupper som fx Metodeforum, der blev ledet af Kirsti Malterud, og hvor forskerne har drøftet deres projekter og sammen udviklet metoder og teorier.

Det har efter min vurdering været essentielt for, at denne type forskning har fået så stor betydning,« siger Susanne Reventlow og peger på, at FE i dag har en række seniorforskere, som benytter forskellige kvalitative metoder og har gennemført flere forskellige empiriske projekter på det kvalitative felt.

»Det betyder, at vi besidder en kompetencemæssig ballast og viden både indenfor det metodiske og teoretiske. Vi diskuterer og analyserer vores forskning og vore metoder, hvilket gør, at vi hele tiden udvikler os, og det er jeg som leder af FE både vældig glad for og stolt over,« siger Susanne Reventlow.

Hun understreger samtidig, at det ikke betyder, at den kvantitative forskning skal nedprioriteres.

»Vi har overvejet at lave et center for kvalitativ forskning, men det er ikke for at skubbe den kvantitative forskning ud. Tværtimod er jeg glad for, at vi også har en stærk tradition for kvantitativ forskning, og jeg ser gerne flere projekter, der integrerer viden fra begge metoder. Det er noget af det, vi vil arbejde på i fremtiden,« siger hun.

Magister i antropologi

Hendes egen interesse for kvalitativ forskning opstod allerede, da hun som studentermedhjælp på Socialforskningsinstituttet deltog i et projekt om arbejdsfravær og arbejdede med en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse.

»Jeg brugte lang tid på at fundere over, hvordan spørgsmål og svar skulle tolkes og nærmede mig dermed den kvalitative forskning uden at vide, at det var det, jeg var i færd med,« fortæller hun.

Men interessen hænger også sammen med, at hun ud over at være læge, også har en magisterkonferens i antropologi.

Sideløbende med medicinstudierne læste Susanne Reventlow 1. del af antropologistudiet, hvilket gav hende mulighed for at dyrke sin interesse for de forståelser og antagelser, vi bygger vores samfundsopfattelse på.

»Jeg brugte den kvalitative tilgang og metode fra antropologien i arbejdet med min disputats. Dels fordi jeg var interesseret i, hvordan mennesker og især kvinder oplever, fortolker og erfarer den viden, de får om deres krop igennem brug af medicinsk teknologi som fx en knoglescanning for osteoporose. Dels fordi jeg ønskede fokus på det humanistiske og det samfundsmæssige perspektiv,« forklarer hun.

Den røde tråd

Susanne Reventlow er i det hele taget aldrig gået den lige vej. Alligevel er hun altid endt der, hvor hun gerne ville.

For lige siden hun som ung praksisreservelæge undrede sig over den forskel, der var på patienternes virkelighed og hendes lægefaglige viden og fem til i dag, hvor hun modtager Friederichs Mindelegat 2012, har patientperspektivet og forskellige opfattelser af risiko, forebyggelse og sygdom været den røde tråd i hendes forskning.

»Det gennemgående har været en interesse for, hvad der sker i klinikken og dermed en større forståelse for mødet mellem patienternes hverdag og den medicinske viden. Desuden har jeg altid været interesseret i feltet omkring forebyggelse og medicinsk teknologi.

Men man kan sige, at jeg har flyttet mig fra at tro, at den medicinske ramme er evig gyldig rigtig, til en opfattelse af, at man også kan have et mere nuanceret og kritisk blik på forebyggelse, og at forebyggelse faktisk kan diskuteres,« siger Susanne Reventlow, der besluttede at bruge sin undren over diskrepansen mellem patienternes og sin egen lægefaglige forestilling som udgangspunkt for sin disputats om risikoopfattelse hos kvinder med osteoporose.

Tog til Japan på feltarbejde

Samtidig ville hun gerne gøre sit antropologistudie færdigt, og i første omgang forestillede hun sig, at hun kunne arbejde med sin disputatsidé i sit antropologispeciale.

Det blev hun dog frarådet, dels fordi det ville blive for stort, dels fordi det ville være gavnligt at lave et traditionelt antropologisk feltarbejde i udlandet uden alle de forforståelser, hun havde med sig som læge.

»Derfor tog jeg til Japan for at undersøge, hvordan risiko og forebyggelse opfattes der. Men jeg fandt snart ud af, at jeg ikke kunne lave et ordentligt feltarbejde uden at beherske det japanske sprog, og derfor kom mit arbejde i stedet til at handle om aldring og afhængighed,« siger Susanne Reventlow.

Hun forklarer, at i Japan hænger det at blive gammel tæt sammen med at blive afhængig, hvilket man opfatter som noget positivt. Det kræver imidlertid, at man har nogen at være afhængig af, og risikoen der var derfor at blive afhængig uden at have mulighed for at blive plejet.

Det nordiske samarbejde

Susanne Reventlows dobbelte kompetence har medført, at hun har kunnet deltage ligeværdigt på både almenmedicinske og antropologiske konferencer, hvilket har været vigtigt for Forskningsenheden og været med til at udvikle forskningen.

Det samme har Susanne Reventlows medlemskab af Komiteen for Sundhedsoplysning, der tidligere hed Hygiejnekomiteen, og ikke mindst hendes engagement i det nordiske samarbejde, som hun har indgået i både som forsker og som præsident for Nordisk Kongres i 2009.

»Nordisk kongres er et vigtigt forum for det nordiske samarbejde generelt og for udviklingen af den almenmedicinske forskning især,« siger Susanne Reventlow, der desuden fremhæver værdien af de internationale relationer, som hun dyrker for at styrke forskningen og arbejdet på Forskningsenheden.

Både som deltager i forskningssamarbejde med udenlandske forskere, som key note speaker og deltager på konferencer rundt om i verden, og som vejleder for udenlandske ph.d. studerende, der tilbringer et semester på Forskningsenheden i København.

Cases fra Glostrupundersøgelsen

Da magistergraden var i hus, kastede Susanne sig over arbejdet med disputasen igen, men efter at have samlet cases fra egen praksis et stykke tid, indså hun, at hun ikke kunne bruge sine egne patienter til forskningen, fordi hun kendte dem for godt.

I stedet indgik hun i Glostrupundersøgelsen, der er en stor kvantitativ befolkningsundersøgelse af voksne i forskellige aldersgrupper, og som i dag hører under Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. Herfra fik Susanne Reventlow lov til at udvælge informanter fra 60 års aldersgruppen.

»Jeg havde både fokusgrupper om forståelsen af knogleskørhed, interviews og en forløbsundersøgelse af 18 kvinder, som jeg fulgte over tre år.

For at iagttage om der skete ændringer, og for at se hvilke begivenheder der påvirkede kvindernes risikoopfattelse,« fortæller hun og peger på, at noget af det mest interessante var, hvordan kvinderne tolkede deres egne resultater ud fra en anden forståelsesramme end den medicinske.

»Dels fordi det gav anledning til mange fejlfortolkninger, som det er vigtigt, at den praktiserende læge får grebet. Dels fordi det viste sig, at opfattelsen ikke var stationær, men at den ændrede sig over tid, hvilket er rigtig relevant for os som praktiserende læger at huske på.

Den situation, som patienten er i helbredsmæssigt og socialt, flytter sig hele tiden,« siger hun, der selv var praktiserende læge på fuld tid, før hun gik i gang med forskningen. Siden har hun bibeholdt tilknytningen til praksis på deltid.

Stor glæde af samarbejde

Undervejs i arbejdet med sin disputats blev hun opfordret til at fremlægge sit projekt på Forskningsenheden, og selv om Susanne Reventlow egentlig havde en forestilling om at lave det alene, havde det stor værdi for hende at blive en del af et forskningsmiljø.

Her blev hun nemlig del af en gruppe af forskere, der arbejdede med kvalitative metoder, og bl.a. blev samarbejdet og drøftelserne med Lotte Hvas meget inspirerende og frugtbare, idet Lotte Hvas’ projekt handlede om kvinder omkring overgangsalderen.

»Det gav et godt grundlag for at diskutere sine resultater og samarbejde om at skrive artikler, og både Metodeforum og en anden gruppe, som Dorte Gannik var med i og som diskuterede sygdomsbegrebet teoretisk, var af stor betydning for den måde, jeg tænkte og udviklede mit projekt på,« siger Susanne Reventlow og peger på, at efter hendes mening skal man ikke gennemføre et forskningsprojekt alene.

Symposium hylder den kvalitative forskning

»Ikke fordi man ikke kan. Men den sparring og den udvikling, der sker ved at være en del af et miljø, er rigtig vigtig,« siger hun, der senere blev ansat på Forskningsenheden, hvor hun i dag er leder og blandt sine mange opgaver også fungerer som vejleder for en række ph.d. studerende med tilknytning til Forskningsenheden.

Med mindelegatet følger retten til at arrangere et symposium, og Susanne Reventlow havde derfor valgt en række talere til at sætte fokus på de kompetencer, der findes indenfor den kvalitative forskning, og som hun selv har nydt godt af.

»Den dag stillede vi skarpt på, hvad den viden, som den kvalitative forskning kan bidrage med i forhold til patienterne, til almen praksis og til sundhedsvæsenet,« forklarer hun.