En festdag for kvalitativ forskning – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > En festdag for kvalita...

23. oktober 2012

En festdag for kvalitativ forskning

Leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i København Susanne Reventlow er årets prismodtager af Magda og Svend Aage Friederichs Mindelegat.

TEKST HELLE TOUGAARD, JOURNALIST & KOMMUNIKATIONSRÅDGIVER

Den kvalitative forskning producerer viden, der både kan gøre en forskel for patienterne og deres pårørende og gavne den praktiserende læge og hverdagen i klinikken.

For kvalitative studier kan give grundlæggende forståelse for de processer, der opstår i mødet mellem patient og sundhedsvæsen, og beskrive erfaringer og oplevelser, tanker og motiver hos patienterne, de pårørende, lægen og sundhedsvæsenet i det hele taget.

Derfor blev den kvalitative forskning fejret ved et symposium fredag den 12. oktober.

Anledningen var, at leder af Forskningsenheden for Almen Praksis i København Susanne Reventlow, professor, dr. med. og praktiserende læge er årets prismodtager af Magda og Svend Aage Friederichs Mindelegat på 100.000 kr.

Hun får bl.a. prisen for gennem sin egen forskning og som leder af Forskningsenheden at bidrage til udbredelsen af den kvalitative forskning og den viden, der kommer ud af det.

Med prisen følger muligheden for at arrangere et symposium, og her talte foruden Susanne Reventlow selv også professor, læge Kirsti Malterud, seniorforsker, praktiserende læge dr. med. Lotte Hvas, forskningslektor, speciallæge i almen medicin Annette Davidsen og seniorforsker, politolog ph.d. Marius Kousgaard.

Hvilken slags viden tilfører kvalitativ forskning?

Som den kapacitet inden for den kvalitative forskning hun er, lagde Kirsti Malterud ud med en gennemgang af, hvilken slags viden kvalitative studier kan tilføre almen praksis.

Fra 1990 til i dag har hun været forfatter eller medforfatter på en lang række artikler baseret på kvalitative metoder, og de fordeler sig på områder som patienters opfattelse af symptomer, årsager og sammenhænge, erfaringer i mødet mellem patienten og sundhedsvæsenet, patienters ressourcer og mestringsstrategier samt eksistentielle og moralske spørgsmål og erfaringer. 

Flere af undersøgelserne har været publiceret i British Medical Journal, hvilket er en understregning af, at kvalitativ forskning kan bidrage med vigtig viden og dybere forståelse af enkeltfænomener.

»Kvalitativ forskning kan først og fremmest bidrage med at tydeliggøre erfaringer og tolke dem i lyset af en bestemt mening eller kontekst. Den kan bidrage med resultater, der er flertydige, fx vise, at noget både kan være godt og dårligt på samme tid, og så er den praksisnær, hvilket vil sige, at de kundskaber, vi frembringer, kan og skal bruges til at give en bedre praksis,« forklarede Kirsti Malterud og sluttede af med den amerikanske forsker og feminist Donna Haraways ord:

”Knowlegde is always situated and partial” for at understrege, at resultaterne af kvalitativ forskning måske ikke kan overføres på en hel patient eller befolkningsgruppe. Til gengæld er den viden overførbar i kvalitativ forstand og kan være nyttig og give mening i andre sammenhænge.

Fortællingens betydning

Indlæggene fra Lotte Hvas, Annette Davidsen og Marius Kousgaard illustrerede på hver sin vis, hvordan kvalitativ forskning kan bidrage til øget viden til gavn for patienterne, den praktiserende læge og sundhedsvæsenets funktion.

Såvel Lotte Hvas som Annette Davidsen tog udgangspunkt i konkrete eksempler på den kvalitatives styrke og anvendelighed.

Lotte Hvas dvælede ved fortællingens betydning for sundhed og sygdom, og hun viste med afsæt i Grundtvigs ord: ”Ordet skaber, hvad det nævner”, og eksempler fra sin egen doktorafhandling ”Medicin til raske, en syg idé”, hvordan måden vi taler om tingene på, bidrager til at skabe virkeligheden.

»Et ord som hormonmangeltilstand er et godt eksempel på, hvordan man kan italesætte en negativ fortælling om overgangsalderen, hvor lægen og hans ord om piller og hormoner fylder meget.

En anden fortælling kunne derimod være muligheden for udvikling, for min forskning har vist, at mange kvinder også opfatter overgangsalderen som periode, hvor de går nye veje, tør være sig selv og udvikler sig, « fortalte Lotte Hvas og pegede dermed på, at afhængig af fortællingen og de ord, der bliver brugt, ændrer kvindernes position sig fra at være negativ til at hun bliver en stærk kvinde, der har magt over sit liv.

Samtaler om depression

Annette Davidsen koncentrerede sit indlæg om sit post.doc. projekt, der drejer sig om, hvorvidt samtaler om depression er noget andet i almen praksis end i psykiatrien.

90 pct. af alle patienter med depression behandles i almen praksis, og formålet med projektet er bl.a. at undersøge eventuelle forskelle i forståelsen af og holdningen til depression og samarbejdet mellem sektorerne. 

Sammen med en sprogpsykolog har Annette Davidsen videofilmet og derefter analysereret en række samtaler mellem henholdsvis patient og praktiserende læge, og patient og psykiater, og bl.a. sammenlignet graden af mentalisering.

»Analyserne viser tydelige forskelle i opfattelsen af depression og i samtalen med patienter med depression. Den praktiserende læge spejler i langt højere grad end psykiateren patientens sindstilstand og viser både implicit og eksplicit mentalisering,« sagde Annette Davidsen, der samtidig vil undersøge, hvilken betydning de forskellige behandlingskulturer har for samarbejdet mellem sektorer.

Stigende indflydelse på andre områder

Som politolog og beskæftiget med organisationsforskning gennemgik Marius Kousgaard, hvordan den kvalitative forskning har fået stigende indflydelse på interventions- og implementeringsforskningen. I dag bruges kvalitative metoder ofte sammen med randomiserede undersøgelser.

»Den kvalitative forskning medvirker til effektevaluering og kan dermed forklare, hvorfor en intervention eller implementering virker, og måske især hvorfor den ikke virker.

Den er velegnet til at observere målgrupperne og høre deres perspektiv, lige som den kan afdække, hvad der sker, når nye koncepter møder hverdagen i praksis,« forklarede Marius Kousgaard.

Til sidst tog Susanne Reventlow tråden op fra Kirsti Malterud og gav med afsæt i sin egen doktorafhandling om risikoopfattelse og osteoporose hos ældre kvinder eksempler på, hvordan den kvalitative forskning kan bidrage til at sætte patientperspektivet i fokus.

»Allerede som ung læge erfarede jeg, at patientens opfattelse af egen sundhed og sygdom sjældent var identisk med min lægefaglige, og derfor har jeg gennem alle mine år som læge og forsker været optaget af patientperspektivet, og af hvordan vores viden og medicinske kunnen gribes og begribes af mennesker,« sagde Susanne Reventlow.

Inspiration fra det situationelle sygdomsbegreb

Hun pegede på, at hun samtidig har været meget inspireret af den nyligt afdøde Dorte Ganniks situationelle sygdomsbegreb, der siger, at sygdom nok er en fysisk tilstand, men samtidig skabt af den virkelighed, den syge lever i og handler på.

»Min forskning viste, at kvinder handler meget forskelligt på viden om deres situation, og en af de faktorer, der havde stor indflydelse, var, hvorvidt de har andre helbredsproblemer eller ej.

Lige nu er vi i færd med at interviewe kvinderne igen, og her spiller multimorbiditet derfor en afgørende rolle. Vi har brug for en større forståelse af betydningen af multimorbiditet, og jeg er især optaget af, at vi får gjort op med den silotænkning, der præger sundhedsvæsenet, og i stedet integrerer den viden, vi har, til gavn for patienterne i klinikken,« sagde Susanne Reventlow.

Udover æresprisen til Susanne Reventlow uddelte bestyrelsen to legater på hver 30.000 kr. til to unge forskere. Ph.d. studerende ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense, Maja Skov Poulsen fik et legat for sit ph.d. projekt om forhøjet blodtryk i almen praksis, mens Jette Møller Ahrensberg modtog et legat for sit post. doc. projekt om alvorligt syge børn i almen praksis.

 

Fakta om Magda og Svend Aage Friederichs Mindelegat

• Magda og Svend Aage Friederichs mindelegat uddeles hvert år til fremme af forskning i almen medicin.

• Det blev indstiftet i 1983 og blev indstiftet af Svend Aage Friederich, der var revisor og levende interesseret i bl.a. den alment praktiserende læges indsats. Han førte mange diskussioner med sin læge, K. B. Rasmussen, om tidens problemer og det havde utvivlsomt en væsentlig betydning for, at han valgte at hensætte en del af sin formue til netop almen medicin.

• Legatet består af tre priser, den danske pris på 100.000 kr., som uddeles hvert år, den nordiske pris, der uddeles hvert andet år, og en række mindre legater til unge lovende forskere.