Facilitering i almen praksis – hvad dækker det over? – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Almen Praksis > Om Forskningsenheden > Nyheder > Facilitering i almen p...

09. juni 2016

Facilitering i almen praksis – hvad dækker det over?

Det er der ikke nogen klar definition på, hvad der gemmer sig under faciliteringsetiketten, og de, der anvender facilitatorinterventioner, bør forholde sig til, at begrebet kan dække over en mængde forskellige tiltag. Sådan lyder det fra Tina Due fra Forskningsenheden for Almen Praksis i København i en ny ph.d.-afhandling, som hun forsvarer på Center for Sundhed og Samfund fredag den 10. juni.

Facilitering vinder i stigende grad indpas i Danmark og internationalt som metode til kvalitetsudvikling i almen praksis. Faciliteringsbesøg – besøg af en ekstern person, som bistår f.eks. lægepraksisser ved implementering og praksisudvikling – kan ifølge Tina Due være meget givtige: ”De kan øge motivationen for forandring, støtte udviklingen af nye arbejdsgange, give ny viden og sikre refleksion over egen praksis,” forklarer Tina Due. Imidlertid maner hun også til varsomhed, idet hendes undersøgelser har vist, at selve faciliteringsbegrebet er særdeles heterogent, og der er ikke konsensus om, hvad det dækker over. Ifølge Tina Due er det vigtigt, at det diskuteres, hvad vi egentlig taler om, når vi taler om facilitering – det er ikke et koncept, man bare kan tage ned fra en hylde i supermarkedet. ”Inden man beslutter sig for at bruge metoden, skal man beslutte sig for, hvad den skal kunne,” uddyber Tina Due. ”Det er ikke sikkert, at en intervention, der var en succes ét sted, kan gentages med samme effekt et andet sted. Spørgsmålet ’virker facilitering, og hvordan skal en intervention designes for at opnå den bedste effekt’ kan ikke besvares.  Faciliteringen skal gentænkes fra gang til gang og skræddersys til den enkelte praksis.”

Man bør overveje spektret af, hvad facilitering meningsfuldt kan og bør bidrage med. Kan en facilitator virkelig håndtere alle de roller, der er nødvendige for at sikre en støtte, der er skræddersyet til behovet i den enkelte praksis?” Der er stort potentiale i facilitering. Det er dog nødvendigt med varsomhed, og det er vigtigt at sikre klarhed i designet af nye facilitatorinterventioner.” Man må, ifølge Tina Due, gøre sig grundige overvejelser omkring, hvad der vil virke under de specifikke forhold, samt hvilke eksterne vilkår der kan forventes at indvirke positivt og negativt på processen.

Tina Dues ph.d.-afhandling Facilitation visits as a method for implementing change in general practice – What lies beneath the label? Forsvares fredag den 10. juni klokken 14 på Center for Sundhed og Samfund i København.