Ph.d.-afhandling godkendt af det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, efteråret 1996. Afhandlingen præsenterer og diskuterer såvel metoder som resultater af ph.d.-studiet, hvis formål var at bidrage med viden, som kan anvendes af danske praktiserende læger til at opnå et mere tilfredsstillende møde med indvandrerpatienter. Baggrunden for at give sig i kast med emnet var en konstatering af, at der var problemer i mødet mellem danske læger og indvandrerpatienter. Følgende problemstillinger er belyst: 1. Hvilke kommunikationsproblemer er der i konsultationen mellem danske praktiserende læger og tyrkiske indvandrerkvinder? 2. På hvilken baggrund opstår disse kommunikationsproblemer? 3. Hvad kan praktiserende læger gøre for at mindske evt. kommunikationsproblemer?Undersøgelsen afdækkede, at de praktiserende læger var fælles om at udpege tre hovedproblemområder. Dels fandt de, at kvindernes forventninger kunne være urealistiske og uforenelige med lægens opfattelse af egen lægerolle og faktiske muligheder. Konsultationer, hvor lægerne karakteriserede henvendelsesårsagerne som psyko-socialt betingede, fandtes særligt vanskelige. Dels fandtes sprogbarrieren at sætte snævre rammer for dialogen - særligt for de som ikke anvendte professionel tolk. Lægernes holdning til og anvendelse af professionel tolk varierede. Endelig fandt de fleste læger mødet tidskrævende udover normen. Til at beskrive de fundne forskelle blandt lægerne blev der opstillet to lægetyper (karikaturer) (den hhv. 'relativistiske' og 'paternalistiske' læge). De tyrkiske indvandrerkvinders oplevelse af problemområder havde tydelige paralleller til lægernes, hvor sprogbarrieren blev udpeget som en af de største. Det fremhæves, at relativt få af kvinderne havde haft professionel tolkedeltagelse i lægekonsultationen. Manglende respekt: "Når lægen ikke lytter til mig" var et andet problemområde for kvinderne.Opsummerende findes, at problemområderne har udspring i strukturelle elementer (almen praksis organisation og lægeuddannelsen) såvel som kulturelle (sammenstød mellem dansk og tyrkisk lægekultur). På det individuelle plan findes, at den enkelte læges adfærd spiller en væsentlig rolle for konsultationsforløbet. Her anbefales det bl.a., at lægen fokuserer på det enkelte individ, på det genkendelige og forståelige (almene) fremfor det anderledes, ligesom det anbefales at udføre den objektive undersøgelse tidligt i forløbet. Det foreslås, at lægen ved evt. problematiske konsultationer analyserer disse mhp. udvikling af handlestrategi. Det fremhæves, at sprogbarrieren må være løst forinden. Endelig fremhæves, at lægen må sætte egne grænser og projicere en evt. afmagtsfølelse mod aktuelle hændelser fremfor generaliserede opfattelser af indvandrerpatienter som problematiske. Det opsummeres, at de praktiserende læger er placeret i en vanskelig situation, hvor en særlig fokus på lægens pædagogiske rolle må fremhæves i og med, at indvandrere ikke på systematisk vis er introduceret til dansk sundhedsvæsen og lægekultur. Det vil være nødvendigt med tiltag på systemplan (som fx. øget tilgængelighed af professionelle tolke, ekstra honorering for tolkesamtaler m.m.). Afhandlingen afsluttes med diskussion af undersøgelsens videnskabelighed og omhandler desuden grundig beskrivelse af de anvendte metoder, samt refleksioner over den lægefaglige kvalitet af ydelser leveret til indvandrerpatienter.Afhandlingen kan rekvireres gratis fra forskningsenheden, så længe lager haves. Såfremt oplaget ikke kan dække en evt. interesse, er der indgået aftale med Månedsskrift for Praktisk Lægegerning mhp. trykning af yderligere eksemplarer.