Almen medicin og sociologi kan som fag synes at ligge fjernt fra hinanden. De humanistiske fag, især psykologi, antropologi og filosofi, har haft indflydelse på almenmedicinens accept af patienten som subjekt, dvs. af patienten som menneske og ligeværdig samarbejdspartner. Sociologien kan herudover bidrage på to måder: 1) ved at beskrive, hvordan patientens personlige problemer kan forstås som et udslag af samfundets strukturelle problemer, således at der knyttes en bedre forbindelse mellem det individbaserede kliniske arbejde og det samfundsorienterede forebyggende arbejde,2) ved at undersøge forholdet mellem almenmedicinerens opgaver og arbejde på den ene side, og rammerne for hans funktion på den anden side, dvs. betydningen af organisation, kompetenceregler, finansiering, tids- og rummæssige forhold etc. Især dette område er i Danmark stort set forskningsmæssigt urørt.