Flere og flere danskere bliver personligt ramt af alkoholproblemer. Denne udvikling, som startede i slutningen af 1950'erne, har ud over de personlige lidelser medført store økonomiske omkostninger for det offentlige. Man kunne derfor forvente en omfattende indsats fra statens side for at forebygge sådanne problemer. Men sådan er det ikke. Folketinget har ikke villet gennemføre en samlet, overordnet og koordineret indsats med henblik på at bekæmpe alkoholproblemerne i vores samfund. Ofte har politikerne siddet påpegning af problemets alvor overhøring, ligesom sagkyndiges anbefalinger af en styrket indsats ikke er blevet fulgt. Fra tid til anden har folketingspolitikere endda advaret mod en egentlig alkoholpolitik.Bogen beskæftiger sig med den historiske og ideologiske baggrund for denne holdning ved at gennemgå de skiftende opfattelser af alkoholmisbrug og ved at dokumentere, hvordan disse forskellige forståelser i nogen grad har præget valg og fravalg af forskellige typer alkoholpolitiske virkemidler. Ligeledes beskrives det, hvordan ædruelighedsmæssige hensyn er blevet tilsidesat af erhvervsmæssige, finanspolitiske og pragmatiske bevæggrunde.